Malaysia
Det malaysiske turistkontor hævder ubeskedent i deres markedsføring af landet at "kun Malaysia har det hele". Og stik imod, hvad vi forbrugere i en verden af reklamegas og blålys er forvænt med, må man, efter at have besøgt landet, give dem ret. "Kun Malaysia har det hele". Her ligger et slaraffenland af oplevelser, der på trods af en ihærdig indsats aldrig rigtig har vundet danskernes hjerter og feriebudget - en skam for mulighederne er næsten uendelige.








