Homestay i Sydøstasien

 

Homestay i østasienEt homestay-ophold i Sydøstasien handler om at opleve regionen og dets befolkning på en helt ny måde. Her kommer I tæt på den lokale livsstil og får indblik i dagligdagen i en asiatisk landsby. At bo på homestay giver en anderles personlig oplevelse, som ikke kan opnås på gængse hoteller. I bliver inddraget i hverdagens aktiviteter så som madlavning, lokalt håndværk, tempelbesøg og indkøb på lokale markeder. I kan hyggesnakke med jeres værter og områdets beboere og deltage i eventuelle lokale arrangementer. Ikke mindst har I mulighed for at sætte tempoet ned og nyde livet i landlige omgivelser.

 

Med et ophold på homestay er I med til at støtte lokalsamfundet; jeres indkøb går direkte til de lokale beboere og skaber arbejde i områder, der får sværere og sværere ved at ernære sig udelukkende ved landbrug. Opholdet giver gode forudsætninger for gensidig forståelse og indsigt, og de fleste besøgende tager afsked med værtsfamilierne med bagagen fyldt med nye indtryk og sjove minder.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk