Afrika rejser

- alletiders oplevelser

 

Afrika er et fascinerende kontinent! Der venter en verden fuld af spændende oplevelser, der ligger så umådeligt langt fra vores egen hverdag. Og hvem har ikke drømt om at komme til Afrika og opleve det enestående dyreliv, den spændende kultur, de unikke naturscenerier og den helt specielle atmosfære hvor stress er et ikke-eksisterende begreb? Mange har allerede realiseret drømmen og er blevet forelsket i Afrika, og interessen bliver større og større.

 

Men hvor i Afrika skal man tage hen?

 

Er man ”kun” interesseret i safari, er nabolandene Kenya og Tanzania de perfekte rejsemål. Begge lande byder på mange spændende nationalparker, store dyreoplevelser og smukke landskaber, som vi kender dem fra film, dokumentarprogrammer og sikkert vores egne drømme.

Trænger man til afslapning på stranden efter en begivenhedsrig safari er det let at kombinere Kenya og Tanzania med f.eks. Zanzibar, Seychellerne eller Mauritius.

 

Drømmer man om at stå ansigt til ansigt med bjerggorillaerne i Afrikas tætte jungle - og opleve uberørte landskaber, safari uden for mange andre turister, et smilende og imødekommende folk, whitewater rafting på Nilen... Så venter Uganda med fantastiske oplevelser. Her kan man virkelig komme til at møde "det rigtige Afrika" og stadig nyde godt af en vis komfort.

 

 

Botswana er det eksklusive valg - og noget mere bekostelig. Men det er også alle pengene værd! Man skal lede længe efter noget, der matcher Botswana’s skønhed og helt enestående natur- og dyreoplevelser. Der er ikke mange turister, så man kan i absolut fred og ro nyde det uberørte vildnis. Om man vælger de isolerede luksuriøse safarilodges eller tager på luksuscamping i bushen, er man garanteret en oplevelse for livet.

Som prikken over i’et er Botswana nabo til de mægtige Victoria Falls, som man kan beundre i enten Zimbabwe eller Zambia. Og naboen mod syd er vidunderlige Sydafrika.

 

Sydafrika er landet, der har alt! Og medmindre man har flere måneder til rådighed, kan man godt glemme at opleve det hele på én gang. Her er noget for alle - safari i verdensklasse; vandring og ridning i de majestætiske Drakensberg Mountains; hvalsafari og hajdyk; vinsmagning, gourmet og golf; en af verdens smukkest beliggende storbyer, Cape Town; dramatiske kyststrækninger, ørken og vådområder; enestående kultur og historie - for blot at nævne et par af landets attraktioner.

Har man én gang været i Sydafrika, er det svært ikke at vende tilbage igen.

 

Der er selvfølgelig mange andre spændende steder i Afrika, og der vil løbende komme flere interessante destinationer på vores hjemmeside. Vi står selvfølgelig klar med vejledning og ekspertise, så I kan få den helt rigtige rundrejse sat sammen, om det så er kør-selv-ferie, individuelle rundrejser eller grupperejser. Selv har vi gennem mange rejser til Afrika prøvet alt lige fra camping til overdådig luksus, så vi har mange oplevelser i kufferten, som vi varmt kan anbefale!

 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk