På safari i Namibia
Safari i Namibia er synonym med Etosha Nationalpark, der er én af Afrikas største nationalparker. Det er en offentlig park, ideelt for dem der er på kør-selv ferie i Namibia.
Men gennem de seneste år er der også etableret flere private vildtreservater, hvor der bliver kræset lidt mere for gæsterne med flotte luksuriøse lodges, fantastisk couisine, guidede safariture i åben jeep og vandreture i reservaterne - en noget mere eksklusiv og intim safarioplevelse.
De fleste af disse reservater ligger i den centrale del af Namibia og nær Etosha Nationalpark, så man kan nyde godt af safari i både det private reservat og i selve Etosha Nationalpark. Mange af de mest luksuriøse lodges er på "Fully Inclusive" basis og inkluderer både helpension, de fleste drikkevarer og safariaktiviteter.









