Saly
I denne lille kystby kan man næsten helt glemme, at man er i Afrika. Saly-Portugal ligger på Petite Côte omkring 70 km syd for Dakar, og er et yndet feriemål for mange europæere i vintermånederne. Langs de brede, palmeklædte sandstrande ligger store hoteller og ferieresorts, og i domaine touristique, en zone forbeholdt turister, ligger restauranter, barer, butikker, casino og diskotek, samt en privat strand. Her møder man ikke andre lokale, end dem der arbejder i turistbranchen og souvenirbutikkerne. Saly er et livligt sted både om aftenen og natten, men også om dagen hvor man kan kaste sig ud i dybhavsfiskeri efter marlin og sværdfisk eller en omgang golf i Saly de Golf, der har en af landets bedste 18-hullers golfbane.








