RMS St. Helena

 

rmsHun er en af kun to havgående skibe, som stadig bærer titlen Royal Mail Ship. Udover at transportere passagerer er det også en livsnerve for beboerne på St. Helena, da alt skal transporteres via vandvejen. RMS St. Helena har transporteret alt fra vindturbiner, bildele, får, geder, jule-kalkuner, møbler, fødevarer, maling og meget mere. 

 

st helena

Skibet blev bygget i 1989 med henblik på at levere varer til St. Helena øen. Der er køjesenge til i alt 128 personer samt 56 officerer, læge og mandskab. Der er moderne faciliteter ombord såsom to barer, pool, air condition, fax, telefon og e-mail via satellit forbindelse. Det tager fem dage at sejle fra Capet Town til St. Helena.

 

Kahytterne findes i 12 forskellige kategorier inddelt i budget, standard,og superior fordelt over fire dæk. Fra de mindste kahytter på knap 10 m2, uden vindue og delt badeværelse til de store på knap 37 m2 og kaytsvindue og eget badeværelse. Der er plads til mellem 1- 5 personer i kahytterne. 

 

I forhold til nutidens cruise skibe er RMS St. Helena et lille skib. Ombord er stemningen afslappet og social med fokus på afslapning og hygge på soldækket og poolen. Der arrangeres aktiviteter såsom film, dæk-spil, bingo, quiz aftener og hvad personalet ellers finder på. Der spilles sågar cricket indimellem. Biblioteket er fyldt med bøger, film og lydbånd.

 

rms

I spisesalen serveres der morgenmad, frokost samt en seks retters menu om aftenen. I sol loungen kan man også indtage frokost buffet samt eftermiddagsteen. Ombord er priserne oplyst i Sterling Pund, men følgende valutaer accepteres også; St. Helena Pund, Sydafrikanske Rand og Euro. Det er muligt at betale med Mastercard og Visa mod et gebyr.

 

 

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk