Buenos Aires
Argentinas kosmopolitiske hovedstad der aldrig sover. Dette er tango, fodbold, Gauchoernes og “asadoernes” hovedstad, der aldrig stopper med at tryllebinde den besøgende med sin atmosfære og varierende udtryk, som man finder i de forskellige bydele
Byen er Sydamerikas mest europæiske by fra dens parisiske kvarterer til den mere nutidige arkitektur og det på sin egen facon, der hensætter den besøgende i et metropol, man ikke helt kan placere, da den rummer reminiscenser af meget, og samtidig har sit eget udtryk. Det er stedet, hvor der er tid og rum nok til alle. Byen, der på én gang er Argentinas finansielle og kulturelle center, rummer ca. 1/3 del af Argentinas befolkning. Den er opdelt i forskellige kvarterer, som den besøgende må opleve. Med udgangspunkt i nøgleord for Buenos Aires, som Tango, Evita og Juan Perón, Boca Juniors og Maradona, og kvinderne fra Plaza de Mayo kan oplevelserne tage sin begyndelse.
Buenos Aires, tangoens by
I søgen efter den atmosfære, man forbinder med Tango, går turen mod La Boca, farvernes bydel. Dette var oprindeligt indskibningshavn for italienske indvandrere, der byggede byen af skibsdele. Gaden El Caminito, stråler i alle regnbuens farver indhyllet i Carlos Gardels sange, tangoens konge. I weekenden fyldes gaderne af boder, kunstnere og tangosangere, der med nostalgiske tilbageblikke spinder lydsiden af dette kvarter, hvis huse er blikskure, malet med rester af skibsmaling i alle regnbuens farver.
På den videre søgen efter tango på vej mod bydelen San Telmo passerer man et andet “dansecenter” Bombonera, der er hjemsted for Boca Juniors, Argentinas berømte fodboldhold og Maradonas hjemklub. Opkaldt efter sømændenes helgen er San Telmo det ældste kvarter i byen efter legenden Pedro Mendoza valgte stedet til sin første bosættelse. Huse der strækker sig tilbage fra kolonitiden, danner i dag ramme om hjem for kunstnere, der har bragt ejendommene tilbage til deres oprindelige elegance. Der er to ting som trækker. De små listige tangodansehaller og antikmarkedet, der finder sted hver søndag på Plaza Dorrego, bedre kendt som San Telmo Markedet. Den pittoreske plads bliver iklædt boder med gamle hatte, farvede glas og lommeure, der har rødder tilbage til de europæere, der engang indvandrede til denne nye verden. Dette krydres med personager, der spæder op med tangoens vemodige kærlighedssange, fremført at Gardel kloner og kvinder i kjoler fra 30´erne, der bruger gaden som forum til en stille tango. Når sulten melder sig, starter der gerne en tango lunch i en af de nærliggende gader, der kan fortsætte til ud på nattens stille timer. På hverdage finder man antikbutikkerne åbne, og kvarteret hviler i sig selv.
Evitas Buenos Aires
I virkeligheden noget sludder, da den “tvivlsomme” kvinde steg så højt, for kun at sole sig i magtens tinder så kort, at hun næppe havde meget indflydelse på byen. Der er dog steder, der knytter sig til hende.
Vores tur starter på Plaza del Congreso, hvorfra km 0 på alle argentinske veje tager sit udgangspunkt. Her holder regeringen til i et monumentalt palads i græsk-romersk stil på en smuk plads. Vi tager nu Av. de Mayo mod syd. Under gaden løber verdens ældste metro, og langs gadens træbeklædte fortove finder vi nogle af de kendte gamle caféer som f. eks. Cafe Tortoni i nr. 829, en kunstnercafe, der gennem generationer har bragt mennesker sammen om jazz og tango.
Vejen fører os til Plaza de Mayo. Pladsen er omgivet af nationalbanken, Banco de la Nación, den ikke særlig imponerende katedral, Cabido, det gamle rådhus overfor det nye rådhus og ikke mindst Casa Rosada, der kroner den fjerneste ende af pladsen. Det var herfra, at Evita og Juan Perón holdt masserne tryllebundet foran Mayo Pyramiden, der symboliserer uafhængigheden fra Spanien. Fra en senere tidsalder er det mødrene på Plaza de Mayo, som Sting bl. a. har besunget i “They dance alone”, der fylder pladsen. De var mødre og koner til forsvundne argentinere fra den seneste epoke med juntastyre.
Nu tager vi et spring til det nordlige Buenos Aires nemlig til La Ricoleta, hjertet af den aristokratiske bydel med dens berømte kirkegård. Kirken El Pilar, der er en kolonial kunstperle med dens kirkegård, som ikke mindst efter Evita musicalen er blevet et tilløbsstykke med hendes sidste hvilested. Det er i Ricoleta, man finder byens bedste og dyreste restauranter under træerne på de solbeskinnede terrasser. I det nærliggende shopping center, der helliger sig boligindretning og spisesteder, finder man bl. a. en Planet Hollywood, og på plænen i retningen mod Retiro bliver der hver weekend afholdt et hippie-marked. Fortsætter man mod nord bliver byen grøn med store parker i Palermo distriktet, der også rummer ambassader og psykiatere i stor stil, deraf tilnavnet “Villa Freud”.
Det travle Buenos Aires
Det er på Calle Florida & Lavalle, to gadenavne som man kun kan udtale på Spansk-Argentinsk, at man shopper. I dag lettere slidte, men stadig med en lang række finanscentre og modehuse repræsenteret. For enden af Florida når vi til Plaza San Martin, der i al sin pragt rummer en række palæer og nogle af byens bedste hoteller. Pladsen fortsætter mod det område som Argentinerne kalder Retiro, hvorfra tog og busser afgår til alle hjørner af landet. På pladsen finder man et af Buenos Aires kendte monumenter, Torre de los Ingleses, der under Falklandskrigen ikke var et populært mindesmærke. I dag står det og spejder ned over en mindelund for faldne argentinere i en af verdens mest absurde krige, kampen om Malavina eller Falkland, alt efter hvilke briller man har på. Av. 9 de Julio. Dette er så ubetinget verdens bredeste avenue. En hel blok blev ryddet for at give plads til denne Avenida, der gennemskærer byen. Et sydende hav af biler i 10 spor i 2 retninger. Centrum for det moderne Buenos Aires er obelisken der blev rejst til minde om 100 året for byens grundlæggelse i krydset med Av. Corrientes. Det er op til denne gade man finder de fleste mellemklasse hoteller i byen.
Fra morgen til aften, gennem gaucho, parilla og tango
Frank Sinatra havde nok ikke Buenos Aires i tankerne da han sang om byen, der aldrig sov. New York sover, hvis man sammenligner den med Buenos Aires.
Uden sidestykke er dette en af Sydamerikas livligste byer, ikke blot en 7-11, men en 24 timers.
På et hvilket som helst tidspunkt af døgnet kan man spise sammen med andre mennesker, der er vågne. Buenos Aires har restauranter, caféer og barer i metermål og til alle lejligheder og formål. Prøv selv med lidt vejledning som kommer her:
Puerto Madero, byens nye tilløbsstykke; Havnefronten i de gamle pakhuse, der er blevet nænsomt restaureret og indrettet i alle stilarter til restauranter af internationalt karakter. Maden er god og ofte med italienske rødder på en strækning over godt 3 km. Priserne er rimelige, hvis man tager området i betragtning.
Gaucho, asado & parilla – kød, kød og mere kød. Der findes et væld af gode restauranter, der tilbyder kød tilberedt fra verdens bedste kvaliteter i mængder, der ikke kan beskrives. Prøv de flade stykker der er stegt på ægte Gaucho-manér over gløderne på et bål, eller en parilla, hvor man ved en bordgrill selv styrer farten. Vent dog med at spørge hvad man spiste til bagefter. Vi kan betro den rejsende, at det kun er argentinske delikatesser.
Når aftenen falder på og sulten endnu engang melder sig, så kom ikke i god tid. Restauranterne fyldes ikke op før efter kl. 22, og tjenerne har ikke travlt med at rydde bordene for nye gæster, så når man omkring kl. 2 når til desserten, ja så er der stadig tid at løbe på.
Teatre og biografer ligger dør om dør op ad den travle forretningsgade Av. Corriente. Få blokke borte ligger en af verdens vigtigste operaer, Teatro Colon, der vidner om dengang Argentina var verdens rigeste land. Det er nok ikke det, som virkelig trækker for den rejsende fra Europa, det er Tango.
Tango
-født på havnekajernes bordeller, forbudt og forkætret til det i dag er blevet til Buenos Aires og Argentinas musik. Født med rødderne i afrikansk musik, blev det de letlevende damers forførende dans. Gennem de bedre saloner, som et kuriosum, nåede det toppen og international anerkendelse og det ikke mindst gennem sangeren og filmstjernen Carlos Gardel, der erobrede verden med sine sange og film. I dag overskylles landet af tango nouvel, hvor ungdommen har taget bl. a. Jacob W. Gades “Tango Jalousi” til sig.
Tango shows og caféer er her nok af og for kun at nævne et par stykker af de største, så er det Casa Blanca og Tango Mio, der hver aften i San Telmo sætter et megashow, på 4 lidenskabelige ben, udsat for stryger og harmonika.
