Salta
-den koloniale perle
Med en atmosfære som i det sydlige Spanien er Salta den koloniale perle i Argentina, hvor den spanske indflydelse er bedst bevaret. Hvidkalkede vægge, røde tegltage, udskårne døre, kunstfærdigt smedede gitre foran vinduerne og blomsterfyldte patioer. Med et snært af elegance og rødder dybt plantet i landets historie finder man de store huse, der ånder af fortidens velmagt.
Byen er hovedstaden i provinsen af samme navn og blev grundlagt ved den gamle vej som inkaerne byggede under deres erobringer mod syd. For Spanierne var byen og dalen med det evige forår et vigtigt forsyningsområde for højlandet og minerne i vores dages Bolivia. Op mod 70.000 muldyr blev årligt eksporteret fra disse egne sammen med fødevarer, der havde bedre betingelser for at gro her end i det kolde højland. Da minerne i Bolivia var tømte mistede byen langsomt sin betydning og først med jernbanens ankomst kom der igen gang i området, hvor sukker nu fik stor betydning.
Om end byen i dag er spredt ud over et stort område, så er de vigtigste seværdigheder samlet inden for få blokke fra den centrale plads, Plaza 9 de Julio. Skal man fremhæve et par af de bedste eksempler på koloniale bygninger, bør man besøge Iglesia Matriz kirken bygget mellem 1855 – 1878 og Cabildo - det gamle rådhus som er det karakteristiske hvide hus på plazaen, der med sine buegange giver den karakter. Huset er i dag ramme om to museer. Iglesia San Francisco med den ornamenterede facade, der leder ens tanker hen på Gaudí og Barcelona udgør sammen med det unikke klokketårn, der rager op over byens tage, et vartegn man ikke bør snyde sig selv for.
Byen rummer deslige et par gode gågader og et godt Mercado Artesanal i en gammel kolonial bygning på San Martin, hvor man kan købe lokalt fremstillet brugskunst og kunsthåndværk.
Har man lyst til at betragte byen lidt fra oven, så fører en moderne kabelbane de besøgende til toppen af Cerro San Bernardo, der hæver sig godt 200 meter over byen. Fra toppen er der en pragtfuld udsigt ned over byen og Larmadalen.
