Starter fra: Salta
Slutter i: Salta
Varighed: ca. 15 timer
Individuel tur: Ja
Tur med gruppe som sammensættes lokalt: Ja
Måltider inkluderet: Se turbeskrivelse

 

Tren a las Nubes

 

 

 

 

Toget til skyerne er et af områdets monumentale bygningsværker og en kæmpe ingeniørpræstation. Turen begynder i 1187 meters højde i Salta og ender ved La Polvarilla viadukten godt 214 km væk.

På denne tur har jernbanen passeret ikke mindre end 21 broer, 21 tunneler, 13 viadukter, 2 zigzag hvor toget må bakke ind på et sidespor for at komme videre op samt 2 spiraler, hvor toget kører ind under sig selv. Turens højeste punkt er 4220 meter - en stigning på godt 2 km. Højdepunktet er La Polvarilla viadukten, der med sine 224 meters længde og 63 meters højde får passagererne på toget til at føle, at de svæver i luften. Kun et lille tyndt rækværk vidner om at man befinder sig på en bro, men så skal man blot læne sig ud af vinduet og se ned. Indianere med mørke og vejrbidte ansigter kommer op til toget, hvor de tilbyder kunsthåndværk fremstillet af de sparsomme materialer, som ”Punaen” (højlandet) tilbyder. Det er strikkede trøjer lavet af lamauld samt karakteristiske mineraler fra området. Toget kører kun hver lørdag i perioden marts til november og er ren luksus i forhold til, hvad man kunne forvente sig. Her finder man turistguider, intern video, telefon, læger, bar og restaurant.

 

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk