Det nordlige Bali
Denne del af øen adskiller sig på flere områder fra resten af øen. Det er frodigt og køligt i bjergene og tørt og mindre frodigt langs nordkysten selvom vand fra bjergene siver ned.
Gitgit vandfaldet er Balis højeste vandfald, ca. 10 km. udenfor Singaraja. Hele vejen langs den 1 km. lange sti, ned til vandfaldet, er der hundredvis af små butikker.
Delfiner findes ud for Lovinas kyst. Man tager de små outrigger-både fra stranden. Bådene sejler ud tidligt om morgenen og turen tager ca. 1 time. Hvis det regner eller der er stærk storm, holder delfinerne sig væk.
Hot springs er en anden seværdighed, ca. 10 minutter fra Lovina. Det er naturlige varme kilder, nærmere bestemt 3 bassiner, med svovlholdigt vand inde midt i junglen.
Fra byen Kintamani er der en fantastisk udsigt til Mount Batur vulkanen. I selve det
kæmpemæssige krater er der dannet en kunstig sø.









