Det østlige Bali

 

agungDet dominerende punkt er Genung Agung, øens højeste punkt på 3142 m. Bjerget er en majestætisk knejsende vulkan, der sidst havde udbrud i 1963. På vulkanens sydlige side, i

ca. 1100 m. højde, ligger Pura Besakih – balinesernes smukke moder tempel, øens ældste og helligste tempel. Alle balineser bør sove med hovedet mod Agung. Vejen op til Besakih er

lidt stejl og der må ikke køres i bil - så husk godt fodtøj.

 

Det findes ca. 60 templer spredt ved foden af bjerget, mange af dem er mere end 250 år

gamle, og stammer fra øens mest magtfulde kongedømme, Gelgel-Dynastiet. Hovedsædet

var i byen Klungkung, og den kunst og kultur, som præger Bali idag, har sin oprindelse her.

Klungkung var øens politiske centrum i flere århundrede og i byens centrum kan man se den

”flydende pavillon”, en del af det gamle kongepalads. Lige ved siden af ligger Højesteret

bygningen der fungerede som domstol frem til midten i det 19 århundrede.

 

candudasaVed kysten kan I besøge byen Kusumba, hvor der udvindes havsalt. Endvidere dukker byen Candi Dasa op, som gennem de sidste 20 år har forandret sig meget. Fra at have været en

søvnig fiskerlandsby er byen i dag det nye strandparadis og hoteller er begyndt at skyde op langs med stranden. Fortsæt til den charmerende lille landsby Bebandem. Herfra foregår

mange af oplevelserne til fods, gennem Balis storslåede natur. Områderne Karangasem og Tirtagangga, som man bevæger sig gennem, anses for at være nerven i den balinesiske kultur og er et perfekt udgangspunkt for at udforske det ”ægte” Bali.

 

tanganan

Særlig spændende er landsbyen Tenganan, som er hjemsted for den prehinduistiske Bali Aga stamme. Landsbyen ligger i et kuperet område omgivet af frodig bambusskov og særprægede banyantræer. På forunderlig vis er det lykkedes stammen at bevare sine traditioner for arkitektur, familieforhold, religion, dans, musik og ikke mindst dens kunsthåndværk.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk