Lombok

Lombok adskiller sig meget fra sin velbesøgte nabo, Bali. Befolkningen, kulturen og naturen er meget anderledes her, hvilket gør en kombination af Bali og Lombok oplagt. På Lombok domineres landskabet mod nord af bjerge, dækket af frodig regnskov og den stadig aktive vulkan Mt. Rinjani.

 

Mellem bjergene i nord og en bjergkæde i syd ligger et 25 km bredt og meget frodigt bælte, hvor størstedelen af Lomboks indbyggere lever. På de lokale markeder finder du håndvævede stoffer, ler-varer og kurve foruden mange frugter, grøntsager og fisk. Den lokale befolkningsgruppe på Lombok kaldes Sasak. Sasak kulturen er stort set ubeskrevet frem til det 16. århunderede hvor Islam blev introduceret på øen. Lombok blev senere invaderet af Bali kongen i det 18. århunderede.

 

Herved blandede Lomboks mulimske tro sig med den baliniske hindu. Dette har skabt en unik trosretning indenfor islam kaldet Wektu Telu. På Mt. Rinjanis nordside kan man finde Bodha'erne. En lille gruppe, cirka 8.000, der tilbeder en hel tredje trosretning baseret på 5 hovedguder. Modsat Bali er Lombok ikke et stort turistmål og dette giver dig mulighed for at opleve livets daglige gang på klods hold.

 

Kontakt os for skræddersyede rejser til Lombok

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk