Ø-hop i den Thailandske Golf
Kan I ikke kan få nok af smukke tropeøer, og vil I samtidig gerne have en på opleveren, så er denne rundrejse lige noget for jer. Efter et par dage i sprudlende Bangkok rejser I med jeres private guide og chauffør ned langs Siam-bugtens vestlige kyst med adskillige interessante stop undervejs. I fiskerlandsbyen Bangsapan, begynder jeres ø-hop, som tager jer til fire af Thailands skønneste øer, hver især med deres særpræg.
Første ø er den lille Koh Talu, som byder på næsten uberørt natur og det simple strandliv. Koh Tao er Thailands dykkerparadis, mens Koh Phangan er livsnyderens drøm med et hyggeligt strandliv og afslappet atmosfære, på nær når den månedlige "fullmoon"- fest bringer unge thailændere og rejsende fra hele verden sammen. Turen slutter med 5 nætter på Koh Samui, som har det hele - strande, bjerge, jungle, shopping og et stort udvalg af restauranter.
14-dages rundrejse
Pris fra kr. 4.310,- per person v/ 2 voksne og 2 børn under henholdsvis 6 og 12 år*
*bemærk prisen ikke inkluderer fly og er baseret på afrejse 1. maj 2012
Triple Værelser:
Barn under 6 år sover i forældrenes seng på triple værelse
Barn under 12 år sover i egen seng på triple værelse
Fly eksempel:
København - Bangkok/Koh Samui - København fra kr. 4.965 per voksen og fra kr. 4.445 per barn under 12 år*
*baseret på afrejse 1. maj 2012
Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har også deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind... Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.









