Fantastisk ø-hopping i Thailand

 

thailandKombiner de 3 søster øer Koh Samui, Koh Phangan & Koh Tao i en fantastisk 16 dages rundrejse. Besøg disse charmerende øer der har formået at bevare en hyggelig atmosfære.

 

Rejsen starter på Koh Samui med 7 nætters ophold ved stranden Chaweng, hvor det fineste pulversand og krystalklare vand venter. Fyld dagene ud med shopping, spændende udflugter eller nyd en fantastisk middag i strandkanten, mulighederne er uendelige.

 koh samui

Efter nogle dejlige dage på Koh Samui går turen videre til Koh Phangan. Her udforskes de frodige bjerge, smukke vandfald eller slappes af på stranden. Fuldmånefesten er berømt, men øen gemmer

på mange afsidesliggende og eksotiske bugter, hvor solnedgangen fortryller selv den mest rejsevante.

 

Efter 5 nætter på Koh Phangan sluttes der af med 3 nætters ophold på Koh Tao, som er et sandt snorkle- og dykkerparadis. Under havoverfladen i de mange marine nationalparker venter klovnefisk, rokker samt revhajer.

 

Pris fra kr. 6.610,- per person i delt dobbeltværelse*
Prisen inkluderer: hotel med morgenmad, færgebilletter samt alle transfers.

*Bemærk at prisen ikke inkluderer fly

 

Hoteller:

Koh Samui - Hotel Baan Chaweng

Dejligt hotel beliggende centralt i Chaweng byen ned til bounty stranden Chaweng. Til hotellet hører en rigtig lækker restaurant. Et dejligt 3+ hotel.

 

Koh Phangan - Hotel Santhiya

Lækkert 5 stjernet resort med rigtig god service på den nordøstlige side af Koh Phangan. Henvender til alle fra børnefamilier til honeymooners, hvor der er kræset om detaljerne. Resortet har en privat kaj.

Koh Tao - Hotel Sensi Paradise

Dejligt hotel i gå afstand fra byen og havnen med 2 nye pools, børnevenligt og godt for gangbesværede. Lækker restaurant, god service og man kan med fordel opgradere til en bungalow  ned til havet.

 

Fly eksempel:

København - Koh Samui t/r

Pris fra kr. 6.670,- per person

 

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har også deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind... Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk