Koh Samui

 

koh samuiDe fremragende strande, bjergene, junglen og vandfaldene findes næppe magen til på andre

øer. I mange år var Koh Samui nærmest forbeholdt  rygsækrejsende, men da øen for snart

mange år siden fik flere daglige afgange fra den charmerende lufthavn, satte det for alvor

gang i hotelplanerne på Samui. Et nyt og mere købestærkt publikum faldt pladask for øens

skønhed, og derved var et behov for hoteller af international standard vækket til live.

Dette har dog ikke ændret ved den oprindelige afslappede atmosfære, der altid har været Koh

Samuis kendetegn. Overalt på Koh Samui er strandene perfekte, vandet er varmt og solen

skinner næsten altid, undtagen i november og december, hvor det ofte regner meget. Bliver man træt af stranden, er der flere udflugtsmuligheder. For forholdsvis små penge er det

muligt at leje en fiskerbåd for en dag og sejle rundt til de omkringliggende øer.

Man kan besøge Na Muang-vandfaldene, Big Buddha statuen eller tage en lokal Song Tao

(taxi) rundt til øens mange små landsbyer, hvor man altid bliver mødt med thaiernes

varemærke: Det store smil.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk