Velkommen til landet hvor Jacques Cousteau møder Indiana Jones!
De fleste tager til Belize for at dykke og nyde Det Caribiske Hav ligesom Jacques Cousteau. Men som ovennævnte indikerer, så er der rigtig mange andre ting at opleve i dette farverige, charmerende, lille land. Lige fra de skønne reggaerytmer til de mange mayaruiner, junglen, grotterne og de rivende floder.
Belize er et af de mindste lande i Mellemamerika – lidt mere end halvt så stort som Danmark og med et indbyggertal på godt 300.000. Oprindeligt var der mange mayabyer i området, indtil denne store civilisation gik i opløsning ved slutningen af det første årtusind E. Kr. Briterne og Spanierne kæmpede om området i det 17. og 18. århundrede, indtil det formelt blev en koloni af Britisk Honduras i 1854. Siden hen var der mange uoverensstemmelser mellem Storbritannien og Guatemala, hvilket gjorde at Belize først fik sin uafhængighed i 1981. Guatemala nægtede dog at anerkende den nye nation indtil 1992, og det er stadig et ret omdiskuteret emne.
På grund af denne meget blandede historie ser man mange kulturelle forskelle i landet den dag i dag: Kreoler (afrikanere blandet med europæere), garifunas (afrikanere og indianere), mestizos (spaniere og indianere), mayaer, europæere og ja, endda en mennonitisk befolkning.
Selv om engelsk er det officielle sprog, tales der en udpræget kreoldialekt, og dette blandet med spansk og andre dialekter afspejler meget godt den blandede kulturhistorie.
Et godt udgangspunkt for at gå på opdagelse i det smukke land er Belize City. Herfra kan man sejle ned ad floderne, trekke gennem bjergene, gå på opdagelse i den tykke jungle, eller dykke ned i den fortryllende undervandsverden langs landets kyster. Det er som nævnt netop denne verden, der tiltrækker flertallet af turisterne til Belize, der kommer til dette verdens andet største rev på over 280 km og over 200 små øer, også kaldt “cayos på spansk/cayes på engelsk”, hvoraf mange stadig er uberørt paradis for dykkere, snorklere og fiskere.
Mayaerne
Hvad var det, der gjorde mayaerne til den højst udviklede kendte indianerkultur på det nordamerikanske kontinent fra tiden før Columbus? Her må man især nævne deres bedrifter inden for skrivekunst, matematik, astronomi og bygningsværker.
Mayakulturen går omkring 2000 år tilbage i tiden og havde hverken lastdyr, hjul eller metalredskaber – og kæmpende mod en næsten uigennemtrængelig jungle lykkedes det dem alligevel at opbygge omkring 40 byer beboet af mere end 20.000 i hver. Faktisk menes mayaerne at have nået et befolkningstal på op mod 3 millioner. Resterne af deres byer og ceremonielle centre strækker sig fra de tørre sletter i den mexicanske Yucatánprovins ned gennem de frodige regnskove i Guatemala og Belize og videre gennem de varme dale i El Salvador og Honduras.
I den klassiske periode fra år 250 til 900 udførte de deres største bedrifter, ikke mindst indenfor astronomien. De formåede at udregne det tropiske år, at forudsige sol- og måneformørkelser samt Venus’ omløbstid i forhold til solen. De udviklede et komplekst skriftsystem, det eneste egentlige i Amerika. De udregnede også som den ene af kun tre kulturer i verden det matematiske begreb nul, samt fandt ud af positionssystemet, hvilket betragtes som en af menneskehjernens mest fantastiske præstationer. Også selvom man ikke kan sammenligne det med videnskab i nutidig forstand.
Bygningsværkerne blev til ved at mayaerne tildannede stenblokke ved hjælp af hårdere sten, glas mm. Man anvendte kragstensbuer og udsmykkede bygningerne med stærke farver, reliefbilleder og skrifttegn. På de mange former for lertøj og steler omtales mange bemærkelsesværdige begivenheder fra dengang. De fleste templer blev bygget til at ære guderne eller som gravkamre for afdøde herskere.
Man ved endnu ikke helt hvorfor de store mayabyer blev forladt, men teorierne er mange. Faktum er at byboerne spredtes og bosatte sig i mindre landsbyer, hvor de beskæftigede sig med landbrug. Imens indtog junglens stærke kræfter de store bygninger og skjulte dem næsten for omverdenen. Havde det ikke været fordi spanierne i misforstået nidkærhed havde ødelagt så mange spor fra mayakulturen, ja så havde meget af mystikken formentlig været afklaret i dag. I stedet er mange af de spredte mayaruiner i Mellemamerika stadig en arkæologisk gåde – de står som tavse vidner om en svunden men utrolig spændende del af menneskets historie.
