Zongo lagune og dal
- gletschere og orkideer
Starter fra: La Paz
Slutter i: La Paz
Individuel tur: Ja
Tur med gruppe som sammensættes lokalt: Nej
Måltider inkluderet: Ingen
Efter afhentning på hotellet går turen mod Zongo, hvor Laguna Zongo´s hydroelektriske station ligger. Med udsigt til bjerget Huayna Potosí passeres undervejs minebyen Milluni Mine og adskillige søer, der sørger for La Paz´ drikkevand. I løbet af 35 km falder vejen fra 4.624 m til 1.480 m. De enorme gletschere og dalen med dens varierende vegetation er et imponerende syn. Der vil være mulighed for at se orkideer, vandfald, krystalklare vandløb og isdækkede bjergtinder.









