San Miguel del Bala Øko-Lodge
San Miguel del Bala Eco-Lodge blev startet på initiativ af Tacana indianere og de 32 familier driver stedet med økonomisk og teknisk hjælp fra Care, Conservation International, FNs udviklingsfond og Wildlife Conservation Society. Lodgen ligger i regnskoven 7 kilometer oppe ad Beni Floden fra Rurrenabaque på dørtrinnet til Madidi Nationalparken. Eneste adgangsvej er med båd, så der er masser af fred og ro til at nyde livet i harmoni med naturen.
Lodgen består af 7 hytter bygget i traditionel stil af materialer fra regnskoven. Hytterne har 2 eller 3 senge, eget toilet og brusebad, en lille terrasse og elektricitet i aftentimerne. Hytterne ligger lidt spredt i regnskoven omgivet af træer og dyrelyde.
Til lodgen hører også et køkken med spisesal, hvor lækker lokal mad tilpasset vestlige smagsløg serveres. Efter forudgående aftale kan menuen være vegetarisk. Køkken og spisesal har vægge af myggenet, så udsigten til floden og skoven kan nydes under måltiderne uden forstyrrelser fra insekter. Endelig har lodgen et traditionelt rundt hus med hængekøjer, en lille udstilling om Tacana indianerne, brætspil og god plads. Lodgen er udgangspunkt for adskillige endags til ottedags vandreture gennem regnskoven.
Aktiviteter på San Miguel del Bala Lodge:
- Vild natur og indiansk kultur
- Flodsejlads og indkvartering i bambushytter med lys, samt eget toilet og bad
- Observation af flora og fauna; afslapning i pagt med naturen
- Traditionelle jagtteknikker og besøg i Tacana-indianerlandsby
- Vandring i regnskoven til vandfald og besøg i "San Miguels apotek" for at lære om naturmedicin
- Ekspedition til de sjældne røde og blå papegøjers yngleplads i Madidi Nationalparken
- Camping nationalparken og mange gode muligheder for at spotte de vilde dyr
Pakkeliste:
- Lille rygsæk til dagsture
- solhat og solcreme
- bukser og langærmede bluser
- ekstra bukser, shorts og t-shirts
- badetøj og regnfrakke
- gode vandresko og sandaler
- lommelygte og myggebalsam
- kamera og lommekniv
Programmer for San Miguel del Bala
A - endagstur
Vild natur og indiansk kultur
Observation af flora og fauna; afslapning i pagt med naturen
Vandring i regnskoven til vandfald; besøg i Tacana-indianerlandsby
Afhentning på hotellet i Rurrenabaque (eller i lufthavnen) og kort gåtur til båden, som venter ved bredden af Benifloden. Herfra 40 minutters sejlads op ad floden gennem regnskoven til San Miguel del Bala Øko-Lodge. Vandring langs et vandløb gennem regnskoven, mens guiden fortæller om den flora og fauna, som findes i naturen. Efter nøjagtigt 1.000 meter og en del sveddryp nås et naturligt klippebassin, som fyldes af forfriskende køligt vand fra et smukt vandfald. Her er der tid til at tage en dukkert og lade ryg og fødder massere af kraften fra vandfaldet. Retur til Øko-lodget til fods og med båd; her venter en lækker og tiltrængt frokost tilberedt af lokale råvarer efter traditionel opskrift.
En kort siesta giver energi til eftermiddagens program, som starter med en kort vandretur til San Miguel landsbyen. Her opleves det daglige liv i landsbyen; og den kyndige guide fortæller om afgrøder, byggeteknik, lokale traditioner og skikke, religion og kunsthåndværk. Turens højdepunkt er forarbejdning af sukkerrør til saft i den hånddrevne sukkerrørsmølle. Kender man først denne lange og slidsomme proces, der er starten på sukkerfremstilling, bliver det aldrig helt det samme igen at komme sukker i kaffen.
Fulde af glade minder går turen sidst på eftermiddagen tilbage til Rurrenabaque med båd.
B - todagstur
Vild natur og indiansk kultur
Flodsejlads og indkvartering i bambushytter med lys, samt eget toilet og bad
Observation af flora og fauna; afslapning i pagt med naturen
Traditionelle jagtteknikker og besøg i Tacana-indianerlandsby
Vandring i regnskoven til vandfald og besøg i ”San Miguels apotek” for at lære om naturmedicin
Dag 1
Afhentning på hotellet i Rurrenabaque (eller i lufthavnen) og kort gåtur til båden, som venter ved bredden af Benifloden. Herfra 40 minutters sejlads op ad floden gennem regnskoven til San Miguel del Bala Øko-Lodge. Velkomst og indkvartering i hytter i lokal stil, dog mere komfortable og med eget toilet og bad. Vandring gennem regnskoven med den lokale guide, som lærer fra sig om tacana-indianernes gamle jagtteknikker. Med udgangspunkt i fælder opstillet langs stien fortæller han om jagt efter bl.a. jaguarer, aber, hjorte, tapirer og vildsvin til brug som føde eller for at sælge skindet. Al den snak om mad giver god appetit til frokosten, som er tilberedt af lokale råvarer efter traditionel opskrift.

Er kræfterne til at vende tilbage til øko-lodget til fods brugt op, ligger båden klar til at sejle os. ”Hjemme” igen nydes en veltillavet middag; og kan man rumme mere, er guiden let at lokke til at fortælle landsbyens og regnskovens historier indtil sengetid.
Dag 2
Dagen starter med morgenmad med udsigt til regnskoven og floden. Med fyldte maver går turen med båd et lille stykke længere op ad floden, hvor en udfordrende vandring langs et vandløb starter. Tager man sig tid nok – hvilket giver helt sig selv med de smukke omgivelser – kan alle tilbagelægge de nøjagtigt 1.000 meter og nå frem til et naturligt klippebassin, som fyldes af forfriskende køligt vand fra et smukt vandfald. Her er der tid til at tage en dukkert og lade ryg og fødder massere af kraften fra vandfaldet. Retur til Øko-lodget til fods og med båd; her venter en lækker og tiltrængt frokost fulgt af et hvil i hængekøjen.
Måske guiden må agere vækkeur, da mange flere oplevelser venter. Denne gang går turen ad en sti gennem et område med en række forskellige lægeplanter – ”San Miguels apotek”. Guiden fortæller om lokal sygdomsforståelse og ikke mindst om, hvordan stort set alle sygdomme kan helbredes med naturmedicin og et godt forhold til Moderjord.
Fulde af glade minder går turen sidst på eftermiddagen tilbage til Rurrenabaque med båd.
C - tredagstur

Ekspedition til de sjældne røde og blå papegøjers yngleplads i Madidi Nationalparken

Velvidende at kosten kan helbrede mange dårligdomme, nydes et nærende måltid aftensmad. Med mindre stemningen er for afslapning og slåen mave, byder aftenen på en vandretur i mørke gennem regnskoven. Man kan låne en lommelygte på lodget, så chancerne er større for at få øje på alle de mange dyr, som er mest aktive om natten.
Efter sådan et dagsprogram sover de fleste, allerede inden hovedet når puden…
Dag 3
Morgenmaden serveres til solens første stråler inden et par timers bådtur gennem regnskoven ad Beni- og Tuichifloderne til Caquihuara i Madidi Nationalparken. Undervejs er der gode chancer for at se f.eks. alligatorer, kapivarer, aber og naturligvis en masse fugle. Caquihuara er stedet for observation af de udrydningstruede røde og blå papegøjer, der kun bor i den helt særlige lervæg, som ikke findes mange andre steder end netop her. Den medbragte frokost nydes med udsigt til papegøjerne og regnskoven. I Tuichifloden er der mulighed for at tage en svømmetur eller for at kaste en snøre i vandet og håbe at få en fisk på krogen. Hjemturen går ad samme vej, som udturen. Undervejs hentes bagagen i San Miguel del Bala Øko-Lodge og Rurrenabaque nås vi sidst på eftermiddagen.
D - firedagstur
Vild natur og indiansk kultur
Flodsejlads og indkvartering i bambushytter med lys, samt eget toilet og bad
Observation af flora og fauna; afslapning i pagt med naturen
Traditionelle jagtteknikker og besøg i Tacana-indianerlandsby
Vandring i regnskoven til vandfald og besøg i ”San Miguels apotek” for at lære om naturmedicin
Ekspedition til de sjældne røde og blå papegøjers yngleplads i Madidi Nationalparken
Vandring gennem regnskoven til den enestående 150 meter lange klippe-kløft og tid på egen hånd
Dag 1
Afhentning på hotellet i Rurrenabaque (eller i lufthavnen) og kort gåtur til båden, som venter ved bredden af Benifloden. Herfra 40 minutters sejlads op ad floden gennem regnskoven til San Miguel del Bala Øko-Lodge. Velkomst og indkvartering i hytter i lokal stil, dog mere komfortable og med eget toilet og bad. Vandring gennem regnskoven med den lokale guide, som lærer fra sig om tacana-indianernes gamle jagtteknikker. Med udgangspunkt i fælder opstillet langs stien fortæller han om jagt efter bl.a. jaguarer, aber, hjorte, tapirer og vildsvin til brug som føde eller for at sælge skindet. Al den snak om mad giver god appetit til frokosten, som er tilberedt af lokale råvarer efter traditionel opskrift.
En kort siesta giver energi til eftermiddagens program, som starter med en kort vandretur til San Miguel landsbyen. Her opleves det daglige liv i landsbyen; og den kyndige guide fortæller om afgrøder, byggeteknik, lokale traditioner og skikke, religion og kunsthåndværk. Turens højdepunkt er forarbejdning af sukkerrør til saft i den hånddrevne sukkerrørsmølle. Kender man først denne lange og slidsomme proces, der er starten på sukkerfremstilling, bliver det aldrig helt det samme igen at komme sukker i kaffen.
Er kræfterne til at vende tilbage til øko-lodget til fods brugt op, ligger båden klar til at sejle os. ”Hjemme” igen nydes en veltillavet middag; og kan man rumme mere, er guiden let at lokke til at fortælle landsbyens og regnskovens historier indtil sengetid.
Dag 2
Dagen starter med morgenmad med udsigt til regnskoven og floden. Med fyldte maver går turen med båd et lille stykke længere op ad floden, hvor en udfordrende vandring langs et vandløb starter. Tager man sig tid nok – hvilket giver helt sig selv med de smukke omgivelser – kan alle tilbagelægge de nøjagtigt 1.000 meter og nå frem til et naturligt klippebassin, som fyldes af forfriskende køligt vand fra et smukt vandfald. Her er der tid til at tage en dukkert og lade ryg og fødder massere af kraften fra vandfaldet. Retur til Øko-lodget til fods og med båd; her venter en lækker og tiltrængt frokost fulgt af et hvil i hængekøjen.
Måske guiden må agere vækkeur, da mange flere oplevelser venter. Denne gang går turen ad en sti gennem et område med en række forskellige lægeplanter – ”San Miguels apotek”. Guiden fortæller om lokal sygdomsforståelse og ikke mindst om, hvordan stort set alle sygdomme kan helbredes med naturmedicin og et godt forhold til Moderjord.
Velvidende at kosten kan helbrede mange dårligdomme, nydes et nærende måltid aftensmad. Med mindre stemningen er for afslapning og slåen mave, byder aftenen på en vandretur i mørke gennem regnskoven. Man kan låne en lommelygte på lodget, så chancerne er større for at få øje på alle de mange dyr, som er mest aktive om natten.
Efter sådan et dagsprogram sover de fleste, allerede inden hovedet når puden…
Dag 3
Morgenmaden serveres til solens første stråler inden et par timers bådtur gennem regnskoven ad Beni- og Tuichifloderne til Caquihuara i Madidi Nationalparken. Undervejs er der gode chancer for at se f.eks. alligatorer, kapivarer, aber og naturligvis en masse fugle. Caquihuara er stedet for observation af de udrydningstruede røde og blå papegøjer, der kun bor i den helt særlige lervæg, som ikke findes mange andre steder end netop her. Den medbragte frokost nydes med udsigt til papegøjerne og regnskoven. I Tuichifloden er der mulighed for at tage en svømmetur eller for at kaste en snøre i vandet og håbe at få en fisk på krogen. Hjemturen tilbage til San Miguel del Bala går ad samme vej, som udturen. Der er tid til et hvil inden aftensmaden, som måske står på dagens fiskefangst…
Dag 4
Morgenmaden serveres på et lidt mere humant tidspunkt end dagen før. Dagens vandretur i regnskoven er sidste chance for at se aber, vildsvin, tapirer, guldharer og alle de andre vilde dyr, som naturligvis kun viser sig for os, hvis de selv har lyst. Der er med andre ord ingen garanti for at se dyr, men chancerne for store fauna-oplevelser er store. Undervejs opleves naturskønne omgivelser, områder med masser af frugter og en hule med salt jord, som tiltrækker vilde dyr. Turens absolutte højdepunkt er den 150 meter lange vandring gennem den naturlige kløft, som er så snæver, at man hele vejen kan røre ved klippen til begge sider. Undervejs nydes det kølige mikroklima, frøer, salamandere, kolibrier og deres reder i kløften. Kløften er så imponerende, at den er svær at beskrive med ord og efterlader de fleste besøgende mundlamme længe efter.
Retur med båd til frokost i San Miguel del Bala Øko-Lodge. Mens maden finder vej til de sultne maver, begynder oplevelsen af kløften at bundfælde sig.
Eftermiddagen er til fri disposition. Der er mulighed for at besøge den lille udstilling om Tacana-indianernes historie og traditioner, skyde med bue og pil, i tørtiden udforske helleristningerne langs floden eller blot nyde den afslappende atmosfære, skovens lyde og flodens brusen fra en hængekøje.