João Pessoa

 

 

 

-Det østligste punkt i Amerika

João Pessoa, der blev grundlagt af portugiserne i 1585, er hovedstaden i den lille stat Paraíba, men lad endelig ikke størrelsen være afgørende; Byen og de omkringliggende strande rummer et væld af seværdigheder.

Paraíba er kendt for sine rene hvide sandstrande med smaragdgrønt vand og sin venlige befolkning, og byen João Pessoa har da også den laveste kriminalitet i hele Brasilien. João Pessoa gemmer også på smukke minder fra fortiden, såsom kirker og andre historiske bygninger. Men det er først og fremmest de uberørte strande der trækker.

 

Det østligste punkt

Byen ligger på det østligste punkt i hele Amerika og er derfor også det sted i Brasilien hvor solen først står op og går ned. Lokalbefolkningen og de besøgende turister samles hver aften for at nyde denne pragtforestilling. Alle ugens dage samles man kl. 17.30 på en bar på Jacaré-stranden lige ved udmundingen af floden Rio Paraíba, hvor man ser solen gå ned til tonerne af Ravels Bolero.

 

Masser af smukke strande

Ud af statens totale kystlinie på 135 km er der 37 km sandstrande, løbende fra Pitimbu over Pernambuco mod syd.

Direkte øst for João Pessoas handelscentrum ligger stranden »Praia de Tambaú«. Det er her man finder byens bedste hotel, Tropical Tambaú Hotel, der er et imponerende rundt bygningskompleks der mest af alt minder om et rumskib, der er landet i klitterne i strandkanten. Her finder man byens pulserende natteliv centreret om baren Haiti. Det er også fra stranden at de små både sejler ud til en gruppe naturlige svømmebassiner godt 1 km fra land. Man tager blot en af bådene der er mærket Picãozinho.

 

Sertão

Paraíba-staten hvor João Pessoa er hovedbyen er en af de stater med den korteste kystlinje. Det er dybt i det indre vi finder mange af de seværdigheder, der er beskrevet i afsnittet under Sertão.

 

Tæt på João Pessoa

 
 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk