Jungle Palace

-det flydende palads

 

Flydende på den sorte flod dukker et palads frem af skumringen efter en lang dags aktiviteter i junglen, hvor du har krydset gennem de smalle kanaler og de små bifloder, der udgør Amazonflodens mange forgreninger. Det er her du skal bo i nat, midt i junglen og dog med alt den komfort som man forbinder med et palads.

 

Jungle Palace ligger fortøjet godt 35 km vest for Manaus, en tur på godt 50 min. med speedbåd. Lodgen er bygget på en stålpram og den er designet til at tilbyde komfort til alle som vil opleve junglen tæt på, men uden at give køb på moderne bekvemmeligheder. Alle værelser har aircondition, TV, varmt vand, køleskab og meget mere. Fra værelset er der udgang til en overdækket privat altan, hvor man stille kan sidde og fiske.

 

 

Fra lodgens store observations dæk er der en smuk udsigt over Rio Negro og Amazonjunglen og man kan slappe af på liggestolene omkring swimmingpoolen eller ved baren og i restauranten der begge er kølet ned til en behagelig temperatur, hvis man ikke just har lyst til at vedligeholde sin kondition i det lille fitness center.

 

Lodgen har 20 værelser, hvoraf de 17 er indrettet således at der er plads til en dobbelt seng og en enkelt seng, som hænger på væggen.

Fra lodgen arrangeres ture fra en til fire 4 nætter. De længere ture giver mulighed for at besøge nogle af de lokale indianerlandsbyer og ture ind i Anavilhanas øhavet. Fælles for alle turene er at de starter i Manaus fra et af hotellerne eller direkte fra lufthavnen.

 




Opholdet inkluderer: All Inclusive
 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk