Natal
Byen Natal er bogstaveligt talt placeret midt i kolossale bjerge af sand, klitter på over 100 meters højde, der mod syd rejser sig direkte af Atlantens turkisgrønne vande. Busserne i Natal bærer indskriften ”Solbyen”, og Natal er med sine over 300 dage med solskin et sikkert sted at opsøge solbeskinnede strande, som Natals omegn har til overflod af.
Byen daterer sig tilbage til slutningen af 1500-tallet og den rummer enkelte smukke kolonial-minder, men også nye mondæne boligområder med store villaer og boligblokke. Natal er en anderledes by at komme til. Den mangler sidestykke i Brasilien. Med lav bebyggelse, bredere veje og en næsten altid blå himmel, kunne dette lige så godt være Californien.
Nord for byen udmunder floden Potenji, og det var som forsvar for denne at kolonimagten i 1598 konstruerede det enestående femfløjede REI MAGOS FORT på revet ud for kysten.
Under 2. verdenskrig byggede amerikanerne en luftbase, der skulle hjælpe de allierede med at kontrollere kommunikationen over Sydatlanten. Fra 1965 har byen været Brasiliens centrum for rumforskning og raketopsendelser. Landet der endnu huser ukendte indianerstammer har satellitter i omkreds omkring jorden!
Natteliv
I byen findes flere gode restauranter. Natals natteliv vil dog aldrig blive noget man skriver hjem om. Cafe- og barområdet centrerer sig nede ved vandet omkring Areia Prata pladsen, hvor man bl.a. finder den pompøse restaurant Charlie, der vrimler med tjenere i hvidt.
Natals Strande
Den besøgende kommer til Natal for strandenes skyld og her er nok af dem. I hjertet af byen findes et par stykker, men den store oplevelse finder man på de omliggende strande. Lej en buggy, en ombygget VW-folkevogn med en smart top og et par overdimensionerede hjul. Den kan stå klar allerede i lufthavnen.
Genipabu
Genipabustranden nord for Natal er kendt af alle strandelskende brasilianere. Det er en strand med klitterne rullende direkte ud i oceanet og kokospalmer „stående i sand til nødderne“. Er det muligt, bør man gøre turen i beach buggy og få en af de lokale til at køre rutschetur gennem gigantklitterne. Det er nu også den eneste mulighed, da den enorme sand orden er lukket for andet| end de absolut øvede chauffører. Frokost indtages på strandrestaurant - enkle, men velsmagende fiskeretter serveres med masser af lime og isafkølet saft fra grønne kokosnødder. Bag klitterne i Genipabu findes en række ferskvandssøer lige til at springe i, og skulle man have lyst til at tage på en ridetur, er der muligheder for at leje heste. Fra jul til slutningen af marts kan der være adskillige buggyer på vej i samme retning.
Ponta Negra
På Ponta Negra klitten 14 km syd for byen „rider“ klitsurferne ned ad klitten på små laminerede træstykker smurt med stearin. Man kan som regel låne sig til et bræt, men for utrænede er det svært at holde balancen, og turen tilbage op ad de 100 næsten vertikale meter sand er kun for folk med god kondi. Ponta Negra har flere gode pousadas og hoteller, og sammen med den for Brasiliens noget anderledes vesterhavsstrand er det et perfekt sted at slappe af.
Længere mod syd
Fortsætter man mod syd, bringer vejen dig forbi Brasiliens store rumcenter for igen at nå kysten ved Buzios, en mindre interessant „sommerhuskoloni“ med store huse lige ned til kysten. Efter Buzios går vejen i opløsning og bliver til et hjulspor, der flere steder er vasket bort til noget nær en ikke eksisterende vej. Skiltningen er dårlig og solen er ofte eneste vejviser. For enden af de små veje finder man uberørte strande. Vejen munder ud i BR 101 ved byen Nisia Floresta, hvor man kan tage endnu en afstikker til Senador Georgino Avelino hvor man på den anden side af flodmundingen kan se Timbal do Sul, der af landevejen ligger ca. 100 km mod syd. Herfra går der nu en lille pram til Timbal og hvorfra kan man fortsætte til Pipa.
