Jeep Tour Corcovado & Floresta Tijuca | |
Starter fra: Rio de Janeiro Slutter i: Rio de Janeiro | Varighed: 5 timer Individuel tur: Ja Tur med gruppe som sammensættes lokalt: Ja Måltider inkluderet: Ingenting |
Corcovado & Floresta Tijuca
Daglig, 5 timer, ved 2 passagerer
Fra hotellet køres der til Cosmo Velho og herfra til Corcovado, hvor den frelsende Kristus står og passer på Rio.
Fra Corcovado køres der ad Estrada das Paineras for at komme til Praça Alfonso Vizeu, der er beliggende i det smukke Alta de Boa Vista. Efter besøges køres der til Doña Marta Belvader, der ligger lidt neden for Corcovado. Herfra er der udsigt ned over Maracanã stadium, samt Bahia Guanabara og Pão Açucar. Efterbesøget fortsættes der mod Floresta Tijuca, hvor første stop er Cachoeira dos Macacos -Abevandfaldet, hvor man får en introduktion til Macumba, -mødet mellem afrikansk og europæisk religion. Næste stop er Vista Chinesa - Det Kinesiske Udsigtspunkt, hvor det er tid til at tage billeder, samtidig med at skovens historie fortælles. De følgende stop er Mesa do Emperador -Kejserens Bord, som den kejserlige familie brugte til picnic og Cascatinha-vandfaldet, hvor der er tid til en forfriskning.
Nu skal benene strækkes på en lille travetur på ca. 1 time ad en nem sti. Her fortælles der lidt om botanikken og betydningen af at bevare skoven, og med lidt held får man mulighed for at se aber, forskellige tropiske frugter og det rige fugleliv. Der vil også være mulighed for et naturligt brusebad.
På vej tilbage mod hotellet rundes Praia Pepino for enden af São Conrado, ad Estrada das Canoas, hvorfra man kan beundre Rios »hang-gliders« når de lander efter at have svæve over byen.









