Caribien
- Sansernes Paradis
Caribien er sanseoplevelser på alle fronter. Allerede i lufthavnen fornemmes en anden rytme i livet. Ingen går målbevidste med travle skridt - alle slentrer af sted og har tid til at hilse på bekendte. Husene ser ud som var de malet med farver købt på et ophørsudsalg men danner på forunderlig vis et balanceret hele med de hvide strande, det turkisblå hav og de grønne skyggende palmer. Overalt lyser brede, hvide smil op i brune ansigter, og latter og musik breder sig fra små beværtninger ud i gader og stræder.









