Arica Byrundtur |
|
|
Starter fra: Arica
Slutter i: Arica
|
Varighed: halv dag
Individuel tur: Ja
Tur med gruppe som sammensættes lokalt: Ja
Måltider inkluderet: Ingenting
|
Halvdags byrundtur i Arica
Man bliver afhentet på hotellet for at tage turen rundt til de historiske, kulturelle og naturmæssige seværdigheder i Arica. Vi begynder med at udforske bycentrum med den lille, men smukke kirke Iglesia San Marcos, der er bygget af jern og tegnet af Eiffel. Kirken blev oprindelig bygget i Ilo i Peru og senere flyttet til Arica i det 19. århundrede, før Peru mistede Arica til Chile. Eiffel byggede også den gamle toldbygning beliggende i nærheden af Aduana, i dag Casa de la Cultura, hjemsted for kultur og kunst.
Vi går en tur gennem bymidtens forretningsgader og Colón pladsen, hvor man får en fornemmelse af det moderne liv i byen. Derefter besøger vi havnen, får en snak med de lokale fiskere og kigger lidt på søløver og pelikaner.
Senere kommer den mere historiske del af byen, hvor vi kører op til Morro højen, et område hvor Chile vandt et af de vigtigste slag i Stillehavskrigen. Guiden vil fortælle om begivenhederne dengang.
Senere kører vi ind i Azapa dalen og besøger det arkæologiske museum Miguel de Azapa, hvor man finder en interessant samling af sandbevarede mumier og præ-inka genstande fra tusinder år tilbage i tiden. Om eftermiddagen returneres der til hotellet.









