Kulturel byrundtur |
|
|
Starter fra: Santiago
Slutter i: Santiago
|
Varighed: halv dag
Individuel tur: Nej
Tur med gruppe som sammensættes lokalt: Ja
Måltider inkluderet: Ingenting
|
Kulturel byrundtur
Du bliver hentet på dit hotel, hvorefter turen går gennem de historiske og moderne dele af Santiago de Chile. Vi starter ved Alameda Bernardo O’Higgins, Santiagos hovedgade, hvor vi besøger La Moneda, regeringspaladset, hvor guiden vil forklare stedets historiske og nutidige betydning. Herefter går vi en tur igennem gågaderne Huérfanos og Ahumada, hvor det meste af forretningslivet er koncentreret. Bagefter besøger vi den berømte Plaza de Armas, byens hovedtorv, som er flankeret af Metropolitan katedralen og andre historiske bygninger. Da vi på denne tur fokuserer på de historiske og kulturelle dele af Santiago, vil vi herefter besøge herskabsvillaen Palacio Cousiño, bygget i1870-1878, Palacio de Bellas Artes samt det præcolumbianske kunstmuseum, som ejer en værdifuld samling af præspansk kunst. Vi krydser floden for at besøge Bellavista, det kulturelle kunstnerkvarter i byen. Bellavista ligger ved foden af Metropolitan Parkens høj San Cristóbal, det højeste punkt i byen, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Om eftermiddagen bliver du sat af på hotellet.









