Silvia

 

ecuadorPå tirsdage kl. 5 begynder indianerne, i deres karakteristiske klædedragter, at komme ind fra de omkringliggende landsbyer. Mænd og kvinder klædt i blå kjoler og kapper. Kvinderne bærer perlekæder så store som møllehjul og mændene tørklæder. På hovedet bærer de noget, der minder om en bowlerhat. Hos begge køn er håret pageklippet.

 

En del af markedet er viet til grøntsager, der bliver dyrket i de omkringliggende bjerge. En anden del er viet til småting, ragelse, macheter og brugt tøj. Der bliver desuden solgt en del kunsthåndværk, der for det meste er importeret fra Ecuador.

 

Henunder middag er det ved at være slut. Sække med dagens indkøb slæbes til de ventende busser og læsses på taget, mens folk tager plads nedenunder. Busserne, som kaldes „Chivas", er ombyggede lastbiler, åbne i begge sider med bænke på ladet.

 

 
 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk