Villa de Levya

 

levyaBlot 4 timers kørsel nord for Bogotá tæt ved Tunja finder man Villa de Levya, en af Sydamerikas smukkeste og mest komplette eksempler på kolonial arkitektur. Byens hvidkalkede huse med smukke patioer og portaler er alle samlet omkring Plaza Mayor, der med sine 14.000 m2, med kirken i baggrunden, helt får en til at glemme tid og sted. Verden har passeret hen over Villa de Levya's hoved.

 

Byens gader er mange ruller film værd. Dette har turisterne for længe siden erkendt. Utallige film er optaget på baggrund af byens usminkede charme. Visconti brugte byen som baggrund for filmen "Leoparden", og foran kirken måtte hovedpersonen i "Historien om det bebudede mord" lade livet. Lørdag er markedsdag, hvor oplandet kommer til byens plaza og falbyder deres varer. Samme aften er afsat til "rumba por la calle", hvor byens unge og de tilrejsende tilbringer natten med at lytte til musik, samtidig med at de ser livet gå forbi på plazaen. Resten af ugen henligger byen søvnig.

 

Seværdigheder:

Plaza Mayor er byens centrale plads med fontæne. Det er her markedet afholdes hver lørdag. 

Casa del Primeo Congresso beliggende på hjørnet af Plaza Mayor, er stedet hvor Colombia blev grundlagt.

Convento de las Carmelitas er en af byens flotteste passager ved en lille plads. Her finder man også museet for religiøs kunst. 

Casa del Generral Antonio Nariño er det tidligere hjem for nationalhelten af samme navn.

El Fósil giver sammen med det Palæontologiske Museum en indføring i, hvordan området i forhistorisk tid var et havområde. El Fósil liggen en god gåtur uden for byen, gennem tørre algaveklædte bakker. Man kan enten følge vejen eller stien gennem landskabet, der dog ikke er afmærket og nemmere at finde på tilbagevejen.

 

 
 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk