Villa de Levya
- Besøg Villa de Levya på denne to-dages tur, hvor det omgivende landskab samt den charmerende by opleves.
1. dag:
Fra Bogotá går turen mod nord gennem Sabana de Bogotá med udsigt til de smukke bjerglandskaber. Turens første stop er ved Punta de Boyaca, hvor Simon Bolivar forsvarede sig mod den spanske krone og herved sikrede sig Colombias uafhængighed i 1819.
Efter besøget fortsætter man ad en grusvej og den sidste del af vejen går gennem slugter, inden nedturen til Villa de Levya begynder. Eftermiddagen er afsat til vandreture i byen, der blev grundlagt i 1572, og selv her flere århundrede senere, har den bevaret sin koloniale charme. De stille gader, den rolige atmosfære og indbyggernes afslappede livsstil, får næsten én til at tro, at man er hensat til en anden tid.
2. dag:
Efter morgenmaden besøges markedet (kun lørdage), hvorefter der er afgang for at besøge "Fossilet", et aftryk af en slags delfinlignende havdyr, som levede for 130.000.000 år siden. Efter besøget vendes der tilbage til Villa de Levya, hvor det Palæontologiske Museum besøges. Her er det muligt at se flere forsteninger, som er fundet i området. Alle fossiler tyder på, at området tidligere var en del af et gigantisk hav.
Der returneres til hotellet, hvorefter turen til Bogotá begynder. Der stoppes kort i Tunja og ankommest til Bogotá ca. kl. 18.30.
Turen inkluderer:
Hotel ophold med morgenmad, transport samt udflugter som beskrevet.









