Fascinerende Colombia
15 dage/14 nætter
En fantastisk rundrejse, der bevæger sig rundt i de smukke landskaber, der blandt andet udgør Colombia. Bogotá beundres fra kabelbanens top inden Villa de Levya med Musica indianernes levn og vingårde fascinerer. Rivera byder på ørkenen Tatacoa inden Magdalena floden giver San Agustin frodighed, kaffefarme og et imponernede arkæologisk center. Popayan byder på farverige markeder inden Cartagena fortryller med sin caribiske charme. Endelig er det Santa Marta og Tayronaka nationalparken der imponerer. Vil I rejse med andre har denne tur også faste afrejsedage.
Dag 1/Tirsdag: Bogotá
Ankomst til Bogotá, hvor en guide vil sørge for transport fra lufthavnen til hotellet.
Dag 2/Onsdag: Bogotá - Villa de Levya
Om morgenen tages kabelbanen op til byens udsigtspunkt ved 3.190 m. på bjerget Monserrate. Derefter går turen mod Villa de Levya, hvor der undervejs er besøg ved den berømte saltkatedral Zipaquirá. Eftermiddagen er fri til at slappe af og udforske byen, som har mange interessante museer, på egen hånd.
Dag 3/Torsdag: Villa de Levya - Bogotá
Om morgenen er det Villa de Levyas omgivelser, der udforskes med besøg indlagt ved skelettet af en velbevaret Kronosaurus, en forhistorisk krokodille på 11 meter. Dernæst går turen forbi "El Infiernito", det astronomiske center for Muisca-indianerne. På basis af skyggerne fra de 34 søjler kunne Muisca-indianerne bestemme årstiderne. Der vil være indlagt besøg ved det 17. århundrede kloster Santo Ecco Homo, inden der skal smages på vin ved en lokal vingård. Tidlig aften er det tid til at returnere til Bogotá.
Dag 4/Fredag: Bogotá - Rivera
I dag går turen forbi det berømte guldmuseum, hvor man kan beundre en utrolig mængde af guld og sølv stykker, udformet af flere præ-colombianske kulturer. Desuden indeholder udstillingen keramik og tekstiler. Inden turen går til lufthavnen, besøges det koloniale område af Bogotá, La Candelaria. Der flyves til Nevia, hvorfra der er transfer til Rivera. Hen mod aftenstid er der tid til at besøge Tataco ørkenen, hvis mange grøfter og kanaler er fyldt med store kaktusser. Landskabet er helt specielt med revnerne i den eroderede jord, solens skygger, der ændrer farverne fra orange til grålige nuancer mens vinden suser forbi.
Dag 5/Lørdag: Rivera - San Agustin
I dag køres der langs Magdalena-floden, den største flod i landet. Der vil være besøg på en kaffefarm inden ankomst til det arkæologiske område ved San Agustin. Om eftermiddagen er der besøg ved selve parken med dets signifikante grave og statuer i skoven med et udvalg af skulpturer.
Dag 6/Søndag: San Agustin
Om morgenen er udflugt til en kaffefarm i området, hvor hele processen fremvises. Om eftermiddagen er der besøg ved den arkæologiske park "Alto de los Idolos", erklæret for en kulturarv af UNESCO.
Dag 7/Mandag: San Agustin - Popayan
Dagen starter med en 6 timers kørsel til Popayan. På vejen passeres Puracé nationalpark som strækker sig fra 2.500 m. til 5.000 m. Det bakkede Paramo-landskab gennemskæres af kløfter, vandløb samt vulkaner med aktive kratere. Der er indlagt besøg ved de svovlholdige kilder ved Puracé vulkanen, "Termales Aqua Hirviendos".
Dag 8/Tirsdag: Popayan
Silvia er en fin lille landsby med et stort marked, der er dagens udflugtssted. Her mødes et farverig miks af Guambiano- og Otavalo- indianere, nonner og turister. Der vil være rig mulighed for at se på traditionelle håndværk og måske købe en souvenir eller to. Om eftermiddagen går turen tilbage til den koloniale by Popayan.
Dag 9/Onsdag: Popayan-Cali
Der køres mod Cali, som er kendt som salsaens by. Undervejs gøres der stop ved en sukkerrørs plantage. Om eftermiddagen er der tid til at udforske byen og om aftenen går turen til en af de mange salsa barer.
Dag 10/Torsdag: Cali - Cartagena
Der er transfer til Calis lufthavn, hvorfra flyet flyver mod Cartagena. Byen er kendt for at have den smukkeste koloniale havn på den caribiske kyst. Dagen er fri til at udforske byen og stranden på egen hånd.
Dag 11/Fredag: Cartagena
I dag er rundtur i Cartagena, som er en af de mest imponerende byer i Sydamerika grundet dens koloniale bydel og caribiske fornemmelse. Første stop er det gamle fort, San Felipe de Barajas, inden klosteret, Popa, beliggende på byens højeste punkt besøges. Herfra kan man nyde en smuk panoramisk udsigt over Cartagena, bugten og Caribien. Eftermiddagen er I på egen ånd.
Dag 12/lørdag: Cartagena - Santa Marta
Om morgenen køres der til Santa Marta med stop indlagt ved vulkanen " El Totumo", hvor et helende mudderbad kan nydes (entré ikke inkluderet). Der fortsætter til Barranquilla, den største havn i Colombia. I Santa Marta vil der være et kort besøg ved "Quinta de San Pedro Alexandrio", hvor Simon Bolivar spenderede hans sidste dage.
Dag 13/Søndag: Tayronaka
Der køres til Tayronaka ved Sierra Nevada. Der vil være en lille gåtur gennem området, hvor man kan observere den rige flora og fauna. Desuden er der et meget rigt fugleliv. De oprindelige Tayronas ruiner besøges, samt et lille museum. Ved frokosttid vil der blive serveret en typisk regional frokost. Tayronaka er beliggende ved floden Don Diego go der vil være tid til at svømme eller slappe af ovenpå frokosten. Om eftermiddagen returneres der til Santa Marta.
Dag 14/Mandag: Santa Marta
Dagen er fri til at udforske byen, stranden eller det smukke omkringliggende landskab på egen hånd.
Dag 15/Tirsdag: Santa Marta - Bogotá
Der er transfer til lufthavnen, hvor flyet til Bogotá boardes
Pris fra kr. 13.620,- per person i delt dobbeltværelse*
*Bemærk at prisen ikke inkuderer fly
Afrejsedatoer:
18. oktober 2011
15. november 2011
7. februar 2012
3. juli 2012
16. oktober 2012
13. november 2012
Minimum 2 personer
Maksimum 16 personer
Inkluderet:
Privat transport
Lokale engelsktalende guider (3 guider)
13 overnatninger på 3* hotel med morgenmad
Måltider; middag dag 4 & 9, frokost dag 13
Entré til museer samt seværdigheder nævnt i programmet
Ikke inkluderet:
Oversøiske fly
Nationale fly (fra kr. 2460,- per person)
Måltider som ikke er nævnt i programmet
Drikkepenge
Fly eksempel:
British Airways: København - Bogota t/r via USA + indenrigsfly
Pris fra kr. 9.253,- per person
Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har også deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind... Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.









