Yavari Lodge
Yavari Lodge er et mindre lodge beliggende ved Yavari-floden på brasiliansk territorium, ca. 2 timers sejlads fra Leticia. Lodget består af fire bungalows med plads til 20 gæster. Hvert værelse har 2 senge og privat bad og toilet. Lodget er omgivet af en stor ...Der kan også overnattes i hængekøjer. Hytterne forbindes med hinanden via små gangbroer. Selve hovedlodget har en lilel spisesal og terrasse med panoramisk udsigt over området. Opholdet er naturligvis inklusiv helpension.
3 dage/2 nætter
1. dag: Afrejse fra Leticia med båd ca. 2 timer op ad Amazonfloden og herfra videre op ad Yavarifloden. Ved ankomsten er der indkvartering i hytterne. Efter frokost er der jungletur med mulighed for at studere det særprægede dyreliv. Efter aftensmaden er der nattur i junglen med fokus på kaimaner og nattens lyde samt nataktive dyr.
2. dag: Dagen starter efter morgenmad med en gåtur gennem junglen, for at se, hvordan rågummi udvindes. Frokosten indtages på lodgen, hvorefter der vil være en kanotur til et stykke oversvømmet regnskov. Undervejs er der mulighed for at se vandbøfler, floddelfiner samt en række fugle og planter fra regionen. Efter aftensmaden er der nattur i et andet område af junglen.
3. dag: Der rejses retur til Leticia eller Tabatinga.
5 dage/4 nætter
1. dag: Modtagelse i lufthavnen i Leticia og transfer til havnen. Herfra sejles der med motorbåd til Yavari lodge.
2. dag: Dagen er afsat til en vandretur ad de mange stier i regnskoven.
3. dag: Ekskursion på floder og søer på udkig efter fugle og dyr, bl.a. den lyserøde floddelfin.
4. dag: Besøg i typiske brasilianske landsbyer. Efter mørkets frembrud er der nattur for at observere kaimaner (alligatorer).
5. dag: Der returneres med båd til Leticia. Undervejs besøges grænsebyerne Marco og Tabatinga. Transfer fra havnen til lufthavnen.
Bemærk: De daglige aktiviteter planlægges dag for dag alt efter de besøgendes ønsker. Opholdet kan forlænges eller forkortes efter ønske.









