Colombia

-døren til Sydamerika

 

-beliggende i det øverste hjørne af Sydamerika, solidt plantet mellem Stillehavet og Atlanterhavet, gennemskåret af Andesbjergene, med rødder i Caribien og fuldvoksen i bjergene. Man kan i sandhed betragte Colombia som døren til Sydamerika.

 

armeniaSkal man tro aviser og TV, så kan man lige så godt springe de følgende sider over, da Colombia ikke er et sted, man rejser hen. Men nu har nysgerrigheden alligevel fået dig til at se nærmere på landet og lad os så indvie dig i den velbevarede hemmelighed; Colombia byder på nogle af verdens smukkeste nationalparker med mere end 90.000 ha. fordelt over hele landet.

 

I nationalparkerne kan man møde en bred blanding af indianere, der lever i harmoni med naturen, en rig flora og fauna fordelt på alle klimatiske zoner, fra Amazonjunglen, Andesbjergene, den Caribiske kyst og Stillehavskysten til de store centrale sletter. Her møder man kontrasterne i alt. Fra et af verdens største pattedyr, pukkelhvalen, til et af de mindste,san andres jejen-insektet, fra den fugtige jungle til de snedækkede Andesbjerge. Krystalklart blåt og grønt vand ved den caribiske kyst med rev, koraller og farverige fisk, til de dybtsorte vande i junglen, hvor de lyserøde delfiner lever. Fra den evige sne på de høje tinder i Andesbjergene, hvor temperaturen konstant ligger omkring O CO, til kysten hvor temperaturen konstant ligger omkring 30 CO alle årets dage.

 

cartagenaColombia rummer nogle af Sydamerikas bedst bevarede spanske kolonibyer. Dette er i skærende kontrast til storbyerne, som i teknologi ikke lader noget tilbage for det, vi kender fra Europa. Colombia er et af de smukkeste lande i Sydamerika.

 

Colombia, et uforligneligt rejseland

Af de fire Andeslande har Columbia en af de mest veludviklede turistindustrier. På enhver plet med nationale mindesmærker og steder af særegen skønhed, kan man finde overnatningsmuligheder og andre faciliteter for turister.

 

Infrastrukturen gør det nemt og billigt at komme omkring, og hvad mere kan man så ønske sig, når landets befolkning samtidigt er blandt de mest venlige og veluddannede i denne del af Sydamerika. Landet har meget at byde på. Colombias nationale skat af kolonibyer bliver til stadighed renoveret. Landets nationalparker er under kyndigt opsyn af Indirena´s vagter, der sætter en ære i at bevare og fremvise deres nationalparker, hvor stisystemer og lodges på naturskønne steder bestemt ikke er en mangelvare.

san agustin

 

Det er på landet, i bjergene og i de små landsbyer, at man skal møde colombianerne og det land, de selv er så stolte af.

Strande, jungle, bjerge, indianere, dyreliv, kultur og natur -Colombia har det hele!

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk