San Pablo
I denne rolige lille by tager mange et par dage for at besøge Otavalomarkedet og den pragtfulde natur i omegnen, der er gennemskåret af gamle indianske veje. En af dem starter bag jernbanestationen og fører til Lago de San Pablo, den smukke lagune. Fra toppen af bakken er der en fantastisk udsigt over søen med flere snedækkede vulkaner i baggrunden. Der kører busser tilbage fra lagunen til Otavalo. Kan du ikke finde en ved søen, så gå ud til den Panamerikanske hovedvej.









