REJSENDE TIL USA & STORBRITANNIEN
- dette gælder også transit i USA/Storbritannien:
Oplysningsforpligtelser for rejsende til USA - også i transit:
Under Visa Waiver programmet er det et krav til alle rejsende til USA at de inden afrejse skal afgive en række oplysninger senest 72 timer før afrejse via følgende hjemmeside: https://esta.cbp.dhs.gov
Fra og med den 8. september 2010 vil der blive opkrævet et samlet gebyr på 14 USD pr. ESTA ansøgning - 4 USD ved afgivelsen af selve ansøgning, og yderligere 10 USD når ansøgningen er blevet godkendt. Ender ansøger med at blive afvist vil de 4 USD IKKE blive refunderet ansøgeren. Det er muligt at betale direkte på http://www.pay.gov/ med følgende kort - Visa, MasterCard, American Express og Discover. Kvittering for betaling vil fremgå af ansøgningen.
Det skal understreges, at afgivelsen af disse oplysninger, samt rigtigheden af disse, alene påhviler den rejsende. Manglende, eller mangelfuld afgivelse af oplysninger, kan medføre omfattende konsekvenser for den rejsende.
Rejseselskabet Jesper Hannibal Rejser har intet ansvar for (korrekt) afgivelse af ovennævnte oplysninger, hvorfor Rejseselskabet Jesper Hannibal & Co. ikke kan blive mødt med krav, der måtte udspringe heraf grundet manglende, eller mangelfulde, oplysninger.
Spørgsmål i forbindelse med afgivelse af oplysninger skal rettes til den amerikanske ambassade i Danmark - for flere oplysninger om denne se http://denmark.usembassy.gov
Introduktion til ESTA programmet:
ESTA
Registreringen er gyldig i 2 år, men skal opdateres ved ny indrejse, fly m.m.
HUSK: at medbringe et print af ESTA godkendelsen på rejsen.
SECURE FLIGHT PROGRAM - USA:
Fra og med den 31. oktober 2009 er alle passagerer forpligtiget til at indgive følgende person oplysninger selvstændigt til deres rejsebureau eller luftfartsselskab for at kunne rejse til USA:
1) Navn, som det fremgår af det pas man vil anvende ved indrejsen i USA
2) Køn, som det fremgår af passet
3) Nationalitet, som det fremgår af passet
4) Fødselsdato, som denne fremgår af passet
5) Pasnummer, som dette fremgår af passet
6) Udløbsdato, som denne fremgår af passet
Har de derudover et "redress" nummer bedes de tage personlig kontakt til en af vores medarbejdere, for at sikre, at dette bliver indsamlet og videregivet korrekt.
APIS - Advanced Passenger Information System - USA & STORBRITANNIEN:
For at udfylde dine informationer til flyselskaberne, venligst klik på nedenstående link og indtast alle oplysninger: APIS
Vær opmærksom på at APIS skal udfyldes senest 72 timer før afrejse.
For at logge ind via dette link skal I have jeres flybillets PNR nummer/reservationsnummer klar.
Overstående obligatoriske information til Secure Flight-program samt oplysning af pasnummer, er per 13. januar 2010 nu også gældende for alle rejsende til og fra Storbritannien.
Såfremt De ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger, eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil De ikke være i stand til at få udstedt et boardingpas og derfor ikke kunne gennemføre Deres rejse.
Ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger er alene Deres ansvar, og Jesper Hannibal Rejser kan ikke gøres ansvarlig for at De ikke kan gennemføre Deres rejse af denne grund.

















