Kære Sanne - og selvfølgelig Jesper Hannibal & Co. August 2010
Tak for en fantastisk godt arrangeret rejse og uforglemmelig oplevelse til Sydafrika.
Allerførst vil jeg fremhæve, at alt klappede, som du Sanne havde arrangeret det hjemmefra: modtagelse i lufthavnen af de lokale rejseagenter Thompsons, afhentning i lufthavne og på hoteller og udflugter, hvor vi også blev hentet og bragt til hotel.
Vi har ikke før prøvet denne slags individuelle "færdigpakkede" rejse, hvor vi havde haft fuld indflydelse på alle de detaljer, vi ønskede. Og til konkurrencedygtig pris. Helt perfekt - vi anbefaler det til alle, som vil høre om det :-). Vi vil gerne til Cuba om et par år - så hører du fra os.
Vi rejse sidste halvdel af august og kom til at opleve markeringen af "First day of spring", nemlig 1. september. Så det var sidste del af vinteren. Bortset fra mørke og kølige aftener, så opleves det som dansk sommer - bagende sol, regn og blæst :-). Nu rejste vi på denne tid, fordi jeg skulle deltage i en konference - men fordelen ved denne årstid er selvfølgelig, at udflugter ikke foregår i bagende sol, og på safarien havde vi flere gange frit udsyn til bl.a. løverne, som netop lå ude på de lidt åbne arealer med sol. I højsommeren søger de skygge i træer og buske og kan være svære at finde.
Det sydafrikansk folk - både sorte og hvide - er meget stolte af deres land og fortæller gerne meget om det. Desuden er der en slet skjult stolthed over hvor godt VM i fodbold var forløbet. Der er fuld oplevelse af både den europæiske og afrikanske del af landets historie.
Det var ny viden for os, at mange folk i townships ikke vil bo andre steder, fordi de værdsætter fællesskabet der - og at man i de bedre townships har pc, fladskærme og nyeste mobiltelefoner. Sådan kan man være fuld af fordomme ;-) Jørns gamle Nokia var helt til grin!
Venlig hilsen
Anette og Jørn
|
|

















