Kære Bibbi 6. december 2010
Nu har vi været hjemme i 6 uger efter 26 dage i Peru. Vi havde en fantastisk dejlig tur, mødte mange dejlige mennesker og fik mange gode oplevelser. Det føltes som værende i et flow: det hele flaskede sig, og selv uforudsete ændringer kom ind i flowet. Hele rejsearrangementet fungerede perfekt: guiderne kom til tiden, rejseplanen var rigtig god, så vi fik set det vi gerne ville. Vi følte os meget privilegerede med de guider, vi mødte. Lili tog godt imod os i Lima, og var en god hjælp, da vi skulle flyve til Arequipa. Indcheckningen tog virkelig lang tid (mere end 5 kvarter i kø), så det var i løb til gaten. En dame i gatekøen, som vi også havde stået sammen med ved indcheckning sagde: "Desculpa ma pais!".
Der var én skønhedsfejl: turen i den hellige dal varede lidt for kort, 6 ¾ time. Formentlig skyldtes det arrangøren i Cusco, John. - Nå, men det var en detalje. Vi blev i flowet, og ellers fungerede det hele bare rigtig godt, og vi swingede godt med guiderne.
Erlings trekking til Choquequirao gik (!) helt fantastisk. Han swingede særdeles godt med guiden, som forstod at give ham plads og tid alene, når det var behovet.
Ud over de hoteller, I normalt samarbejder med, kan vi anbefale Hotel San Sebastian i Huaraz: Meget venligt personale, gode rum og god mad. På samme måde kan vi i den grad anbefale Hotel Colca Lodge. Deres hot tubs med adgang døgnet rundt er et hit.
Comunity tourism-arrangementet på Capachica-halvøen kan vi også varmt anbefale! (2 fotos mailes)
Vi er meget glade for den måde, rejsen var organiseret på med transferguides hvert sted og en god rejseplan. Den skræddersyede måde at rejse på har vi anbefalet andre.
Med venlig hilsen
Birgit og Erling
|
Colca dalen |

















