Østlige Uruguay
- skønne strande og fredfyldte landejendomme
Det østlige Uruguay er rigt på smuk natur såsom de 340 km lange strande, sandklitter, skove og laguner, der strækker sig nordøst for Montevideo op til den Brasilianske grænse. Dette område er en af Uruguays nationale skatte, rigt på varieret flora og fauna. Nær den brasilianske grænse mellem de åbne landskaber og ubesøgte strande er bakketoppene flankeret af forladte forte og skibsvrag fra koloniherrernes kamp for kontrollen over området.
Det eneste der spejdes efter nu er hvaler i Cabo Polonio og søløver og kendisser i Punta del Este. Surfere besøger Punta del Diablo og La Paloma, ornitologer nyder godt at det rige fugleliv i de mange kystlaguner, familier nyder stranden og vandet i Piriápolis, og de festglade strandløver tager til Punta del Este. Dette område ligger slumrende hen det meste af året, for så at vågne op til en utrolig sommeraktivitet mellem jul og karneval.









