Hotel Le Bucan Canot
Beliggende med en fabelagtig udsigt over det Indiske Ocean direkte ned til den hvide sandstrand i Boucan Canot, finder man hotellet af samme navn. Med hotellets privilegerede beliggenhed får man både fra værelserne, hotellets store terrasse samt restauranten en unik udsigt over stranden og det transperante Indiske Ocean. På terrassen findes en mindre pool.
Restauranten "Le Cap" har et fremragende ry for deres mad af høj kvalitet og baren "La Calypso" har underholdning tre gange om ugen.
Alle 42 værelser er veludstyrede med alle moderne bekvemmeligheder. Badeværelse med separat badekar og bruser. Hotellet fremstår ved første øjekast pænt og indbydende, om end terrassen ved nærmere eftersyn er lavet af plastikbrædder, og værelserne kunne bruge det sidste "touch" i forhold til lignende hoteller af samme standard.










