Le Saint Alexis & Spa
Hotellets lidt finurlige arkitektur, der er lidt katedralagtig, gør at man til stadighed går på opdagelse på hotellet. Poolen ligger flettet ind i bygningen, som gør at flere af værelserne har "swim-up" faciliteter. Grundet dette er der ikke rigtig udsigt fra poolen til vandet. Værelserne er virkelig pænt indrettet med en god stil og smag. Stort badeværelse med jacuzzi og separat toilet. Der hører deslige en lille, men brugbar balkon til værelset.
På hotellet findes en strandbar, der om aftenen bruges som "al'fresco" spiseområde, såfremt vejret tillader det. På første sal findes yderlige en restaurant med store åbne vinduer med udsigt til det Indiske Ocean. Hotellet er på den ene side meget "up market", men på den anden side meget "laid back", hvor par såvel som børnefamilier kan føle sig velkommen.










