Hvornår skal man rejse

 

Selv på denne forholdsmæssige lille ø skifter klimaet, både når det kommer til højderne og når det kommer til påvirkningen fra de forskellige kyster. Der er kun to årstider - en varm og regnfuld sommer, der strækker sig fra december til april, hvor man også kan støde på de voldsomme cykloner; og en køligere, tør vinter fra maj til oktober. Man kan dog altid regne med at den østlige side af øen er vådere end den vestlige, og at den centrale del omkring Plaine des Palmistras, Takamaka samt på den nordlige og østlige side af vulkanen får store mængder af vand fra det fugtige oceans vinde, der fortættes over øens høje kølige tinder og falder som regn på øen.

 

Billeder fra La ReunionTemperaturen ved kysten ligger i dagstimerne mellem 22C om vinteren og 30C om sommeren, mens temperaturen i bjergene ligger mellem 11C og 18C, så alt efter om man kommer for at nyde øens mange rekreative muligheder i bjergene, eller om man kommer for at nyde havet, skal man vælge sit rejsetidspunkt med omhu. Kommer man primært for bjergene, skal man blot stå tidligt op og nyde udsigten om morgenen, inden skyerne dækker de vulkanske toppe og kratere; og så ellers henslænge sig ved kysten om eftermiddagen.

 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk