Vestkysten
Dette er nok den mest besøgte del af øen med dens beskyttede smaragd grønne laguner og det tørre klima. Stranden strækker sig over 27 km med alle former for sand, fra det sorte ved Saint-Paul til det gyldne ved Saint-Gilles, Saint-Leu og La Saline. Nogle strande er familieorienterede mens andre er trendy og mest for unge mennesker, der kommer til strandene for at ride på bølgerne.
Vestkystens strande er dog ikke alt. Blot 15 km fra St. Denis finder man La Possession, hvorfra en række forskellige landskaber og udsigtspunkter åbner sig mod kysten. Dos-D`âne, bliver kaldt for døren til Mafate, og herfra starter nogle af de bedste hikes, der er kendetegnende for øen
Med udgangspunkt i byerne langs med vestkysten, kan man i lejet bil tage på opdagelse i bjergene, ad små veje med hårnålesving gennem sukkerrør, grønsagsmarker, geranium gartnerier og skove. Klimaet skifter jo højere man kommer. Man erkommet til Petite France eller lille Frankrig, når man møder de enorme skove, der adskiller de to verdener - bjergene og kysten. Maïdo, er den absolutte top, hvorfra man i godt 2.200 meters højde får en bjergtagende udsigt over Cirques de Mafate, der omklamrer et for længst udslukt krater.










