Underskønne Uruguay

- byliv, strandliv og landliv

 

14 Dage / 13 Nætter

 

Dag 1: Colonia

Ankomst til smukke koloniale Colonia de Sacramento, hvorfra der vil være transfer til en landejendom, som vil diske op med smagsprøver på deres gode vine og dejlige oste. Efter frokost er der transfer til hotellet i Colonia, hvor vi overnatter.

 

Dag 2: Colonia - byrundtur

Efter morgenmaden, er det tid til at udforske selve byen og dens vigtigste attraktioner. Det gamle centrum er erklæret for Verdenskulturarv af UNESCO. Det vil være muligt at slentre ned af de brostensbelagte gader og indsnuse atmosfæren fra dengang portugiseren grundlagde byen. Besøget inkluderer gamle koloniale bygninger, fortet Santa Teresa og det spanske og portugisiske museum. Derefter er det tid til at se havnen, centrum, Ferrando stranden og et reservat, den smukke rambla langs flodbredden, som strækker sig op til det berømte Real San Carlos, hvor vi vil udforske Plaza de Toros (Tyre pladsen) og den gamle havn. Vi overnatter i Colonia.

 

Dag 3: Colonia / Montevideo

Efter morgenmaden er der transfer til bus stationen (uden guide), hvor den regulære bus til Montevideo ombordstiges. Transfer (uden guide) vil sørge for at vi ankommer til hotellet i Montevideo. Resten af dagen/aftenen vil der være tid til at udforske Montevideo på egen hånd.

 

Dag 4: Montevideo - byrundtur

En tre timers byrundtur i Montevideo vil vise os det bedste af byen og de mest berømte seværdigheder i Montevideo. Vi får muligheden for at vandre rundt i den gamle bydel og opleve den europæiske arkitektur, besøge de farverige gademarkeder (kun om lørdagen og søndagen). Det traditionelle havnemarked, hvor man kan shoppe souvenirs og spise skøn frokost, besøge kunst gallerier og kunsthåndværkere (hvis det har interesse). Boligkvarterene Carrasco, Punta Gorda og Pocitos lægges vejen også forbi. Efter frokosten er det tid til at smage på nogle af Uruguays bedste vine, da vi vil besøge to af Uruguays vigtigste vingårde. Vi overnatter i Montevideo.

 

Dag 5: Montevideo / Treinta y Tres

Efter morgenmaden tager vi med privat transfer til busstationen, hvor vi ombordstiger bussen mod provinsen Treinta y Tres, som er kendt for Quebrada de los Cuervos nationalparken, der er det sydligste sted med Atlanterhavsskov. Vi vil bo på en landejendom med alle måltider inkluderet.

 

Dag 6: Treinta y Tres - Quebrada de los Cuervos nationalparken

Efter morgenmaden vil vi foretage et kort trek til nationalparken, hvor Yerbal Chico vandløbet gennemskærer de stenede bjerge i den snævre kløft. Nedstigningen ned igennem kløften byder på højere luftfugtighed, tættere vegetation og det er en smuk oplevelse. I nationalparken er det muligt at opleve 70 % af Uruguays oprindelige flora og over 100 fuglearter. Vi overnatter på gården.

 

Dag 7: Treinta y Tres / Lavalleja

Privat transfer (uden guide) til busstoppet, hvorfra vi tager bussen til Montevideo og derfra videre til Lavalleja provinsen. Lavalleja provinsen er mest kendt for sit skønne små kuperede landskab med bakker, palmelunde, græssletter samt frodig fauna, som gennemskæres af krystalklare vandløb. Der vil være privat transfer (uden guide) fra Mariscala til landejendommen, hvor vi overnatter med alle måltider inkluderet.

 

Dag 8: Lavalleja - grotter & palmelunde

Dagen vil vi bruge på at besøge Salamanca grotten via en sti gennem palmelundene. Grotten kan udforskes med lommelygter og det vil være muligt at observere grottens indbyggere, flagermus. Der vil være en picnic inkluderet i turen. Resten af dagen er til at udforske landlivet eller slappe af i de rolige omgivelser. Vi overnatter på gården.

 

Dag 9: Lavalleja / Rocha

Efter morgenmaden er der privat transfer til busstationen, hvor vi tager bussen til Rocha provinsen, som byder på isolerede strande, vandrende sandklitter, palmelunde, skyggende skove, samt vådland og er kendetegnet ved en usædvanlig naturbeskyttelse. Det kendte vådland, Humedales del Este, er klassificeret som et biosfærereservat af UNESCO. Området består af næsten 2000 hektarer med oversvømmede områder, sumpe, strandsøer, åer og bække, som udgør et økosystem med blandt andet 400 fuglearter såsom kolibrier, flamingoer, isfugle, fluesnappere og nandu strudser. Ved ankomst er der transfer til en landejendom, hvor vi overnatter med alle måltider inkluderet.

 

Dag 10: Rocha

Dagen er fri til at udforske området og landejendommen på egen hånd eller slappe af i de dejlige omgivelser.

 

Dag 11: Rocha / Capo Polonio / Punta del Este

Efter morgenmaden vil vi tage på en heldagstur til Capo Polonio, hvor vi kan opleve det største biosfære reservat i Uruguay, som består af endeløse sandstrande, søløver, laguner, palme træer og mere end 220 fuglearter. Vi vil nyde den skønne lokale gastronomi i Capo Polonio, som er en hyggelig lille fiskerby, hvor vi vil besøge dens fyrtårn. Vi vil sidst på dagen ankomme til Punta del Este, hvor vi overnatter på et hotel.

 

Dag 12: Punta del Este- byrundtur

Nu til dags, er denne kystby kendt som Sydamerikas Saint Tropez med smukke strande, højhuse, marina med eksklusive yachter, flotte huse beliggende ved stranden, hoteller og smarte restauranter. Vi vil besøge hovedgaden Juan Gorlero, lystbådehavnen, Candelaria kirken, fyrtårnet, promenaden Gral. Jose Artigas, kvartererne Golf, San Rafael, Rincon del Indio og Cantegril. Derefter vil vi se på den mærkeligt formede bro La Barra de Maldonado, den indianske park og det brasilianske kvarter i Beverly Hills. Sidst men ikke mindst vil vi besøge Mansa og Brava strandene og afslutte turen ved Casapueblo, et forunderligt bygningsværk af den Uruguayske kunster Carlos Páez Vilaró, som nu fungerer som hotel og galleri. Vi overnatter på samme hotel som forrige nat.

 

Dag 13: Punta del Este

Dagen er til at på egen hånd udforske Punta del Este og måske spotte et par kendisser. Vi overnatter på samme hotel som de forrige nætter.

 

Dag 14: Punta del Este / Montevideo

Efter morgenmaden tager vi med transfer (uden guide) til busstationen, hvorfra vi kører mod Montevideo. Derfra kan vi tage transfer til havnen (mod Buenos Aires) eller til lufthavnen.

 

Pris fra 14.400 per person i dobbeltværelse*

*Bemærk at prisen ikke inkluderer fly

 

Fly eksempel:

KLM: København - Buenos Aires/Montevideo - København t/r

Pris fra kr. 7.787,- per person

 

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i priserne. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har også deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind... Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk