Værd at vide inden du rejser!

Take-off

 

Når man står for at skulle rejse om på den anden side af jordkloden - eller til London for den sags skyld - er der mange ting, man skal og bør vide på forhånd. Vigtigst af alt regler om pas, visum og vaccinations-krav. Men der er også mange andre nyttige oplysninger: Hvad må man have med i håndbagagen? Hvad er ens rettigheder, hvis flyet er forsinket eller bagagen ikke når frem? Hvilke vaccinationer anbefales og er der malaria?

 

Nedenstående links skulle gerne give svar på mange af disse spørgsmål. Mangler I alligevel information så kontakt os endelig.

 

PAS & VISUM

PasDet er kundens eget ansvar at sørge for nødvendige visa, pas, vaccinationsattester samt øvrige rejse-dokumenter. Oplysninger om nødvendige dokumenter for indrejse til rejsemål samt kontakt til ambassader kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside. Se følgende link for regler om pas og visum 

 

 

Oplysningsforpligtigelser for rejsende til USA:

Fra den 20.januar.2010 er det et krav til rejsende til USA under Visa Waiver programmet. Inden afrejse skal der afgives en række oplysninger via følgende hjemmeside: https://esta.cbp.dhs.gov

Fra og med den 8. september 2010 vil der blive opkrævet et samlet gebyr på 14 USD pr. ESTA ansøgning - 4 USD ved afgivelsen af selve ansøgning, og yderligere 10 USD når ansøgningen er blevet godkendt. Ender ansøger med at blive afvist vil de 4 USD IKKE blive refunderet ansøgeren. Det er muligt at betale direkte på http://www.pay.gov/ med følgende kort - Visa, MasterCard, American Express og Discover. Kvittering for betaling vil fremgå af ansøgningen.

 

Det skal understreges, at afgivelsen af disse oplysninger, samt rigtigheden af disse, alene påhviler den rejsende. Manglende, eller mangelfuld afgivelse af oplysninger, kan medføre omfattende konsekvenser for den rejsende.

Rejseselskabet Jesper & Company har intet ansvar for (korrekt) afgivelse af ovennævnte oplysninger, hvorfor Rejseselskabet Jesper & Company ikke kan blive mødt med krav, der måtte udspringe heraf grundet manglende, eller mangelfulde, oplysninger.

Spørgsmål i forbindelse med afgivelse af oplysninger skal rettes til den amerikanske ambassade i Danmark – for flere oplysninger om denne se http://denmark.usembassy.gov

Introduktion: Filtype pdf ESTA

 

Secure Flight-program:

Fra og med den 31. oktober 2009 er alle passagerer forpligtiget til at indgive følgende personoplysninger selvstændigt til deres rejsebureau eller luftfartsselskab for at kunne rejse til USA:

1) Navn, som det fremgår af det pas man vil anvende ved indrejsen i USA

2) Køn, som det fremgår af passet

3) Nationalitet, som det fremgår af passet

4) Fødselsdato, som denne fremgår af passet

5) Pasnummer

6) Udløbsdato

Har de derudover et ”redress” nummer bedes de tage personlig kontakt til en af vores medarbejdere, for at sikre, at dette bliver indsamlet og videregivet korrekt.  

 

APIS - Advanced Passenger Information System notits af 13.januar    

Overstående obligatoriske information til Secure Flight-program samt oplysning af pasnummer,  er per 13.januar.2010 nu også gældende  for alle rejsende til og fra Storbrittanien.

 

Såfremt De ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger, eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil De ikke være i stand til at få udstedt et boardingpas og derfor ikke kunne gennemføre Deres rejse. 

 

Ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger er alene Deres ansvar, og Jesper Hannibal & Co kan ikke gøres ansvarlig for at De ikke kan gennemføre Deres rejse af denne grund.

 

VACCINATIONER:

Det er vigtigt, at man undersøger, hvilke vaccinationer der kræves og anbefales ved rejser til andre lande. Udlandsvaccinationen I/S og Statens Serum Institut er altid opdateret med nyheder og ændringer.

Søg på Udlandsvaccinationens og Serum Instituttets hjemmeside.

 

REJSEVEJLEDNINGER:

Udenrigsministeriet udarbejder løbende rejsevejledninger til de mest besøgte lande og områder med særlig risiko for uroligheder, naturkatastrofer, sundhedsfare m.m. Alle vejledninger kan ses her.

 

BLACKLISTE AF FLYSELSKABER:

Europa har med sine effektive standarder for luftfartssikkerhed opnået et sikkerhedsniveau blandt verdens højeste. Med henblik på yderligere at forbedre sikkerheden i Europa har Europa-Kommissionen ― i samråd med medlemsstaternes myndigheder for luftfartssikkerhed ― besluttet at forbyde luftfartsselskaber, der betragtes som usikre, at operere i europæisk luftrum.

Vi har som rejsebureau pligt til at oplyse vores kunder om disse flyselskaber, og I kan se hele listen her: Filtype pdf EU Blacklist

 

FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER:

Som flyrejsende har man nogle rettigheder, hvis man f.eks. bliver nægtet boarding (denied boarding) eller ens fly bliver aflyst eller forsinket i længere tid.

Rettighederne gælder for alle flyafgange fra et EU-land. De gælder også for flyafgange fra et land uden for EU, hvis bestemmelseslandet er et EU-land og luftfartsselskabet er et EU-selskab. Læs mere på Statens Luftfartsvæsen's hjemmeside og læse den korte udgave af dine rettigheder her: Filtype pdf Flypassagerers rettigheder

Væske i håndbagagen

  

HÅNDBAGAGE & INDSKREVET BAGAGE:

Fra 6. november 2006 indførtes nye regler for mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i håndbagagen. Reglerne gælder for alle flypassagerer, der rejser fra EU-lufthavne, og betyder at det kun er tilladt at medbringe mindre mængder af væske og flydende stoffer i håndbagagen. Se her hvad du må medbringe: Filtype pdf Væske i håndbagagen 

Hvor meget indskrevet bagage man må have med veksler fra flyselskab til flyselskab. Hovedreglen siger 20 kg, 2 x 32 kg til Nordamerika og i visse tilfælde 2 x 23 kg til Sydamerika. Tjek hjemmesiden for det flyselskab I skal rejse med - her finder I de nøjagtige og opdaterede regler for vægt, mål m.m.

 

CHECK-IN:

Sørg altid for at være i lufthavnen i god tid før jeres afgang - især på de store rejsedage i højsæsonerne. Se flyselskabernes hjemmeside og lufthavnenes anbefalinger. Her finder I desuden også oplysninger om evt. mulighed for online check-in.

Check-in

 

Københavns Lufthavn Kastrup: http://www.cph.dk/

Billund Lufthavn: http://www.bll.dk/

Århus Lufthavn: http://www.aar.dk/

Ålborg Lufthavn: http://www.aal.dk/

 

 

 

  

  

DIN FLYREJSEPLAN:

Hold dig altid opdateret om din aktuelle flyrejseplan. Du kan se din booking online på følgende link: http://www.checkmytrip.com/ Du skal bare bruge dit efternavn samt det reservations nr. du får af os, når du har booket din flybillet.  

 
 

Verdenskort


Tilbage til verdenskort



Menu

RejsemålKatalogerHotel OnlineBilleje OnlineRejseforsikring OnlineGruppe og Konferencerejser
Gå tilbage til: Forside
 
 

Vælg Rejsemål

 

 
 

 

 

 

Din Tryghed

 

Jesper Hannibal & Co er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsegarantifonden:

 

www.travelassoc.dk

www.rejsegarantifonden.dk

 

 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk