Chichicastenango
– shop løs i Guatemalas bedste markedsby
En malerisk, lille landsby med et navn der næsten er længere end byens gader og dog kortere end dens historie. Den har været beboet af mayaer i århundreder og det var også her, at præsten Francisco Ximénez i starten af 1700-tallet fandt Popol Vuh, Quiché-mayaernes hellige bog. De nuværende indbyggere er stadig Quiché – altså efterkommere af mayaerne. Deres klædning har forfædrenes traditioner vævet ind i de farvestrålende tekstiler, og i deres hjerter bærer de den oprindelige tro blandet med den kristne.
I Chichi, som den forkortet kaldes, ser man mere end andre steder den store sammensmeltning af spanske katolske traditioner og den ældgamle naturreligions ritualer. Et kæmpe trækplaster er, når det store torv foran Santo Tomás kirken hver torsdag og søndag forvandles til en kæmpe labyrint af boder – markedet, der er en sand fryd for sjælen. I den tidligere tempelport, på trappen foran kirken fordyber indianerne sig i bønner og gamle ritualer i en sky af mystificerende røgelse. I hundredvis sidder de og spiser tortillas og tamalitos, drikker atolé og afventer søndagens komme, lig med messe og det vigtigste marked i hele højlandet.
Om søndagen sidder indianerne således på det tredje trappetrin og udfører ildritualer i deres utrolige kostumer, mens der inde i kirken hersker en ærbødig stemning. Langs bænkerækkerne står tusindvis af stearinlys sammen med roser og aguadiente. ”Majsens Børn” ligger fordybet i ærefrygtig bøn mens kvinder synger til marimbaens rytmer. Imens strømmer folk til markedet udenfor; Kvinder med børn på ryggen og mænd med enorme bundter på ryggen. Alle skal til det store samlingspunkt for kunsthåndværk og lokale varer, en uforlignelig atmosfære af dufte, synsindtryk lyde og de allestedsnærværende farvestrålende folkedragter. Ud på aftenen falder byen igen til ro og slumrer stille hen indtil den kommende markedsdag om torsdagen.
Seværdigheder og praktiske oplysninger:
Iglesia de Santo Tomás: Bygget i 1540 af dominikanere. Bygningen dateret tilbage til det 18. århundrede. Malerier fra kolonitiden, udskåret alter mørknet af røgelse og stearinlys. For turister kun adgang fra sidedøren. Kloster med gårdsplads. Her fandt munken F. Ximénez Popoh Vuh, mayaernes hellige bog.
Mercado: Marked søndag og torsdag fra daggry til ca. kl. 16.00. Hundredvis af stande, hvor
kunsthåndværk, blomster, lys, røgelsespinde, landbrugsprodukter og mad fylder pladsen foran Santo Tomás kirken.
El Calvario: Lille kapel tæt på Santo Tomás kirken, meget brugt af byens indbyggere. Billede af Jesus, som bliver brugt i påskeugen.
Museo Regionál: Hovedattraktionen er Rossbach-samlingen – de mange jadefigurer og smykker, samlet af den katolske præst Rossbach.
Cementerio: Kirkegård. Et par gader fra torvet. Lille kapel, munken Rossbachs grav. I midten indiansk alter, hvor ritualer til ære for de døde bliver udført. Flasker, der er vendt på hovedet, står på de nyeste grave, som den sidste drik til den døde, der er begravet med sine ting, mad og drikke. På de dødes dag bliver alle gravene gjort rene og pyntet med fyrretræsgrene, gule blomster og lys.
Cofradía de Santo Tomás: En begivenhed, som finder sted hvert år i forskellige huse i byen. Huset kan kendes på fyrretræsgrene, der hænger på hver side af hoveddøren. I huset bygges et alter, som pyntes med kulørte lamper, lys, rosenblade og majs. Helgenen Santo Tomás bliver i huset et år, hvor han tilbedes af de lokale. Bed om lov til at besøge ham. Gå med en lokal.
Arco de Gucumatz (1932): Ved indgangen til byen er der et billede af en slange der, indtil den blev dræbt, efter sigende spiste alle nyfødte for at holde styr på befolkningstallet.
Pascual Abaj: 15 min. gang fra byen på toppen af bjerget på en tilgroet sti, ligger “La Madre de la Tierra”. Stenaltre for Santo Tomás, byens helgen, San Gerómino for drankerne, San Diego for solen, San Miguel for regnen og San Antonio for babyer og børn. Ritualerne ledes af “Chuchqajau” (mayapræst). Offerdyrene er høns, ænder og hvide duer. Gå i en gruppe eller med en lokal.
Tip: Kom en dag før markedsdagen eller meget tidligt om morgenen; Markedet åbner kl. 6.00 og der er messe kl. 8.00. Gå ind af sidedøren i Santo Tomás kirken og udvis stor respekt. Indianerne tror, at åndelige vagter holder vagt ved hovedindgangen, og de spørger ånderne om lov til at gå ind. For at tage billeder inde i kirken, skal man have tilladelse af både rådhuset og præsten. Markedet er det bedste sted at købe kunsthåndværk i Guatemala. Selvom det er skik og brug at prutte om prisen, så husk at de lokale skal kunne leve af deres indtjening.
Steder at spise: I Chichicastenango kan man spise på hotellerne – f.eks serverer Hotel Santo Tomas glimrende mad. Lokal mad: “Tamalitos” til frokost og “Tortillas” om eftermiddagen. Stuvninger med chili, gulerødder, radiser, brune bønner, kål og kartofler.
