Amboseli Nationalpark - med Kilimanjaro som nabo

 

Mange har set billedet af elefanterne der vandrer over sletten med Kilimanjaro's sneklædte top i baggrunden. Dette er Amboseli Nationalpark, der nok har den smukkeste beliggenhed blandt Kenyas nationalparker. Smeltevandet fra Kilimanjaro løber over grænsen til Amboseli, hvor det forgrener sig under jorden og danner vådområder rundt om i parken.

 

Dette er perfekte vilkår for elefanter, der er Amboseli's anden store attraktion. Flokke på op til hundrede elefanter kan ses her, og flere af de gamle hanelefanter siges at bære nogle af Afrikas største stødtænder. De mange elefanter sætter dog deres spor på den kun 400 km2 store nationalpark, hvis vegetation bærer tydeligt præg af de store dyrs hærgen. Der et varieret dyreliv i Amboseli og fuglelivet er fantastisk, og selvom der kommer mange turister er nationalparken et besøg værd - om ikke andet så for den enestående beliggenhed med udsigt til verdens højeste fritstående bjerg.

 

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk