Med udsigt til Ngong Hills
The Karen Blixen Museum ligger ca. 15 km uden for Nairobi i forstaden Karen, opkaldt efter Karen Blixen. Det er indrettet i stuehuset på kaffefarmen ved foden af Ngong Hills, hvor Karen og Bror Blixen flyttede til i 1917.
Den danske stat købte farmen i 1963, efter at det havde stået tomt et par år, og skænkede det umiddelbart efter til National Museum of Kenya. I 1980'erne begyndte mand at indrette museum i hovedbygningen. En kontant gave fra Universal Pictures, filmselskabet bag filmen "Out of Africa", finansierede restaureringen af stuehuset og kaffetørreriet, og der blev samlet ind til møbler.
I dag kan man se mange af de originale møbler, fotografier og genstande fra Blixens tid, sammen med effekter fra filmen - og turisterne valfarter til farmen, hvor Bror & Karen Blixen og Denys Finch Hatton engang udlevede deres drømme.










