Safari, Sol & Strand; 13 dage/1o nætter
Tag på oplevelse blandt Kenya's fantastiske dyreliv, se Kilimanjaro's sneklædte top, indsnus atmosfæren på Karen Blixens gamle farm og nyd strandlivet ved Mombasa's smukke sydkyst! En virkelig god "lille" Kenya-rejse, hvor I på hele safarituren har egen bil og guide.
Denne rundrejse laver vi med afrejse i 2011 til en specialpris, så spring på nu!
Dag 1: Afrejse fra København eller Billund via Amsterdam til Nairobi.
Dag 2: Ankomst Nairobi og transfer til Jacaranda Hotel, hvor I skal overnatte. Senere på dagen skal I på udflugt til Karen Blixen Museum og Giraffe Manor. Jacaranda Hotel
Dag 3: Efter morgenmaden går turen mod sydøst til Amboseli Nationalpark. Her tjekker I ind på Amboseli Sopa Lodge, og efter frokost kører I på safari. Amboseli er især kendt for sine store flokke af elefanter, og det siges at flere af de gamle hanelefanter bærer på nogle af Afrikas største stødtænder. I godt vejr kan man være heldig at få det perfekte baggrundsbillede til dyrelivet - nemlig Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Amboseli Sopa Lodge
Dag 4: I forlader Amboseli og kører gennem frodige te- og kaffeplantager, ned til Great Rift Valley og Lake Naivasha - den første af Rift Valley-søerne. Her skal I bo på Lake Naivasha Sopa Lodge, og efter frokosten har I resten af dagen til fri disposition. Lake Naivasha Sopa Lodge
Dag 5: Tidlig morgenmad og afgang mod Masai Mara Game Reserve. Dette er hjemstedet for verdens største koncentration af store pattedyr, og betragtes af mange som Afrikas ultimative vildtreservat. Masai Mara udgør den nordlige del af det store Serengeti-Mara økosystem, hvor den berømte "Big Migration" hvert år finder sted. Under opholdet i Masai Mara bor I på Masai Mara Sopa Lodge.
Dag 6: Denne dag har I mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Masai Maras fantastiske dyreliv. Der er chance for at se bl.a. giraffer, løveflokke, elefanter, geparder, flodheste og hundredvis af impalaer, gnuer og gazeller.
Dag 7: Efter morgenmaden kører I gennem reservatet på vejen tilbage mod Nairobi. Her bliver I kørt i lufthavnen, hvorfra I flyver til Mombasa. Ved ankomst hertil bliver I hentet og kørt til jeres hotel for de næste 5 dage, Diani Marine Village - et rigtigt hyggeligt turistklasse "hotel" med plads til omkring 30 gæster. Diani Marine ligger på sydkysten, lidt væk fra de store ressorts, og har eget femstjernet PADI-dykkercenter.
Dag 8-11: Dagene er fri til afslapning på stranden, dykning eller andre vandsportsaktiviteter.
Dag 12: I bliver kørt fra hotellet til lufthavnen i Mombasa,
og flyver via Nairobi og Amsterdam tilbage til Danmark.
Dag 13: Ankomst København eller Billund.
Pris pr. person v/2 personer fra DKK 16.940,00
Pris pr. person v/4 personer fra DKK 15.525,00
Alt dette er inkluderet:
* Flybillet København/Billund - Nairobi - Mombasa t/r
* Lufthavnsskatter og afgifter
* Lufthavnstransfers i Nairobi
* Privat udflugt til Karen Blixen Museum og Giraffe Centre
* Safaritur til Amboseli, Lake Naivasha og Masai Mara
* Privat bil og guide på safarien
* Helpension under safarituren
* Parkskatter
* Lufthavnstransfer i Mombasa t/r
* 5 overnatninger på Diani Marine Village,m/morgenmad










