Tepotztlán - indianere og bohemer

 

I denne magiske, gamle by fødtes Aztekernes mægtige slangegud Quetzalcoátl for over 1200 år siden. Tepotztlán ligger 80 km fra Mexico City i 1.701 meters højde i en dal omgivet af forrevne klippeskrænter, og er især kendt for dens dominikanerkloster og tilhørende kirke. Blandt byens seværdigheder er også den 10 meter høje pyramide Tepozteco, der dog kræver en times stejl vandring de 400 meter op til klippeskrænten, hvor den er bygget. Ellers kan man let se de øvrige attraktioner til fods. I det hele taget rummer byen enorm variation, da den ikke blot har bevaret de gamle indianske traditioner, blandt andet ved at man stadig taler og underviser i dialekten Nahuatl, men også ved at være blevet et hippiested. Her mødes forfattere, kunstnere, astrologer, men også almindelige weekendgæster fra hovedstaden.

 
 
 
 
 
 
Jesper Hannibal & Co - Fredensgade 36B - DK-8000 Århus Tlf: 70 270 370 * mail: info@jespercom.dk