Granada
»Det store sultanat«
Med ryggen mod Volcán Mombacho og fødderne i vand på bredden af Cocibolcasøen, ligger Granada, der har tilnavnet ”La Gran Sultana”, der med al tydelighed henviser til de Spanske grundlæggeres Mauriske rødder.
Byen blev grundlagt i 1524 af Capitan Fransisco Hernández de Córdoba, der var i gang med at opdage kontinentet og hermed er det en af de ældste bosættelser på det nye kontinent. Byen ligger i hjertet af Nicaragua og dog med adgang til det Caribiske Hav efter en sejltur over søen og en lang sejltur ned af Rio San Juan. I dag er det mest turisterne, der flokkes omkring denne romantiske by og det er virkelig en afslappende by at tage på opdagelse i, idet at alle seværdigheder ligger i gåafstand fra Katedralen og Parque Colon.
På opdagelse i hestevogn
Giver benene efter, så venter der en hestevogn,
der for billige penge kører mellem byens seværdigheder af traditionelle byhuse der er bygget omkring en patio i en blanding af klassisk spansk koloniarkitektur i baroqe stil, tilsat et stænk af italiensk rænnesance. Man bliver næsten en veuerier når man forsøger på at kikke ind i det liv, som udspænder sig bag de åbne døre. Byen har dog lidt under krige og revolutioner, og den er ikke så fuldendt som León, men den står dog stadig øverst på listen over seværdigheder i Nicaragua. Man tager dog genopbygningen alvorligt, og hver dag bliver endnu et hus sat i stand, eller nybygget på en af tomterne af de huse, der ikke klarede det til vores dage. En række fremragende hoteller og restauranter byder turisterne velkommen og Granada er den perfekte base til at udforske den sydlige del af kontinentet




