Ponchomil og Montelimar
Mindre end en time fra Managua finder man Pochomil stranden, der er af gode grunde er indbyggerne i Managuas foretrukne strand. Er man ”noget ved musikken” i Managua, ejer man et feriehus på denne strand mens alle vi andre må søge nogle af de mindre hoteller, der fylder stranden. Bedst kendt er nok i dag Montelimar Beach Resort der er et ”all inklusive” resort under Barcelo kæden fra Spanien. Oprindelig var det en tysk ejet sukkermølle, men under anden verdenskrig konfiskerede Somoza familien den og brugte den til private formål. Dette ændrede sig ikke meget under Sandinisterne, men da revolutionen var godt på vej overgik stedet til private hænder under Violeta Chamorro og i vinterhalvåret fyldes stedet at canadiske solhungrende turister.




