Refugio de Vida Silvestre Los Guatuzos
I bunden af Nicaraguasøen, over for Solentiname, på det smalle stykke land der støder op til Costa Rica, ligger Nicaraguasøs vugge. Dyrelivet i denne fjerne egn af landet (fjern, også betragtet med Costa Ricas øjne) er uden sidestykke. Dette er en af de bedste nationalparker hvad angår dyreliv. Der skal uger til i andre egne af Centralamerika for at se samme mængde og variationer af dyreliv som her, hvor man kan opleve næsten det hele på en enkelt dag. Blot en skam at adgangen til området er så besværlig. Der ligger dog store muligheder for fremtidens turisme gemt i dette område.




